Send til en ven   Udskriv15/10 2010 kl. 9:31
Send til en ven

Den STORE messefest

Nordeuropas største fagmesse for fødevarer og den farmaceutiske industri, FoodPharmaTech10, indkalder til gensyn med vennerne – festen holdes i MCH Messecenter Herning 2.-4. november

UDSTILLING FoodPharmaTech10 kan i år præstere godt 260 udstillere, som viser en række markante nyheder inden for procesteknologi og emballering til både fødevareindustrien og den farmaceutiske industri.

- I messen, der i år finder sted for ottende gang, indgår desuden Scandinavian Dairy Contest – Landsmejeriudstillingen, som er verdens største udstilling af bedømte mejeriprodukter, oplyser projektleder Klaus Erichsen, MCH Messecenter Herning.

Følg fisken fra kutter til køkken
Tre danske virksomheder – Marel, Lyngsoe Systems og Pack and Sea – er gået sammen om et unikt system, der gør det muligt at følge konsumfisk fra kutter til køkken og dermed giver et bud på at leve op til kravene om sporbarhed i en ny EU-forordning. Virksomhederne præsenterer nu systemet i form af en sammenhængende proceslinje.

Nøglen til sporbarhedssystemet er en RFID-tag – en slags elektronisk ’nummerplade’ eller ’stregkode’ på fiskekassen – som på fangststedet kobler fangsten og fiskekassen sammen og gør det muligt at følge fisken over havn, auktion og forarbejdningssted til supermarked eller fiskehandler. Oprindelig skulle RFID-tag’en bruges til at holde styr på de cirka 200.000 fiskekasser, som Pack and Sea udlejer til de danske fiskere. Et naturligt næste skridt var så også at koble RFID-tag’en på indholdet i fiskekasserne.

Pakkeproces med søde smagsprøver
En 30 meter lang pakkelinje med multiheadvægt, posemaskine, Xray, checkvægt, robotter, pakkemaskine, transportbånd, laserprinter og en helt ny type genlukningspose. Processen demonstreres med to typer bolcher som afvejes skiftevis. Deltagende virksomheder er Multivac, Schur, Bila, Forbo Siegling samt Carnitech. Stand L 9220.

Test og certificering af maskiner og udstyr
Høj hygiejne og grundig rengøring er afgørende konkurrenceparametre både i fødevare- og farmaceutisk industri. Se hvordan udstyr testes og certificeres så det overholder EHEDG's guidelines. Deltagende virksomheder er TI Life Science og AVS Danmark. Stand K 8390.

Er oksekød oksekød
Gennemførelse af kemiske og mikrobiologiske forsøg. Neddeling af prøver til kemisk analyse, analyse af fedt i levnedsmidler ved hjælp af NIT, aflæsning af bakteriekolonier på agarplader samt artsbestemmelse af kød – er oksekød mon oksekød. Deltagende virksomheder er Eurofins / Steins. Stand M 9960.

Robotteknologi
Investering i robotteknologi kan medvirke til betydelige produktionsgevinster og robotter kan let integreres i eksisterende produktionslinjer. På temaområdet Robotteknologi demonstreres palleteringsrobotten RoboStakker, en mobil robot, der kan udføre simpel transport og modtage opgaver, samt bud på hvordan højt automatiseret landbrug ser ud i fremtiden. Deltagende institution er Innovationsnetværket RoboCluster. Stand M 9510.

Konferencer - vitaminer til hjernen
I samarbejde med eksterne kompetente partnere gennemføres tre konferencer med aktuelle emner: Fødevarekontaktmaterialer, Testmetoder til hygiejnisk design samt Hygiejnisk effektivitet.

Praktisk info
FoodPharmaTech 2010
2.-4. november, MCH Herning
Alle dage kl. 09.00-17.00
Vardevej 1
7400 Herning

-jk

Forrige123Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900