Send til en ven   Udskriv9/9 2009 kl. 14:58
Send til en ven

Carlsberg sikrer fodboldsponsorat

FA Cup’en, Wembley og det britiske landshold bliver sponseret af Carlsberg frem til 2014.

Carlsberg har indgået en 4-årig aftale med det britiske fodboldforbund FA. Sponsorskabet vedrører Wembley, FA Cup’en og det engelske landshold. Beløbet for aftalen vil bryggeriet dog ikke oplyse.

- Vi er glade for den nye kontrakt, som skal løbe fra 2010 til 2014. Det giver arbejdsro og gode muligheder for at planlægge brugen af sponsoratet. Jeg vil ikke fortælle, hvor meget vi har betalt. Kun at den nye kontrakt, og beløbet afspejler at verden er ramt af en finanskrise, siger Keld Strudahl, der er international sponsordirektør i Carlsberg.

Carlsberg ligger endvidere i forhandlinger med UEFA om Europamesterskaberne i fodbold. Bryggerigiganten er sponsor til og med 2012 i Polen/Ukraine, men har nu indledt samtaler om årene 2016 og 2020.

Kilde: EPN

Forrige12Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900