Verdens første dobbelt farvet inkjet printer
Den nye ETI-JET920 printer fra den polske mærkningsspecialist Etisoft er verdens første CIJ printer (Continuous Inkjet Printer) med dobbelt farvet print fra kun et printhoved - kan opleves i Herning til september
PRINTER Den nye printer byder på en sand nyskabelse indenfor industriel ink jet print og er fx en spændende ny løsning til anti-forfalskning af produktmærker. Kan ses på hi[11] messen til september i Herning.
ETI-JET920 kan både bruge standard MEK blæk i forskellige farver samt pigmenterede eller baseret på ethanol. Printeren giver op til tre linjer (24 punkter) print ved hjælp af forskellige dyse størrelser. Dysen størrelse er 60μm og evt 40, 50 eller 70μm, printhastighed er op til 300 m/min og vægten 40 kg.
Etisoft Nordic
Specialisten i termotransfer print Etisoft blev grundlagt i 1993 i Gliwice, Polen. Som autoriseret distributør af tekniske selvklæbende folier fra 3M er Etisoft en af de største polske leverandører af selvklæbende etiketter til industrielle applikationer.
I 2010 blev Etisoft autoriseret partner i Zebra og udvidede sit sortiment til Label-Aire udstyr til automatisk etiketpåsætning direkte på produktionslinjer. I samme år åbnede selskabet et nyt salgskontor i Danmark, Etisoft Nordic, som har til formål at servicere kunderne i Skandinavien.
Etisoft Nordic på hi[11]
Stand C2522
-jk
Foto: Den nye ETI-JET920 printer er verdens første CIJ printer med dobbelt farvet print.