Send til en ven   Udskriv26/4 2011 kl. 9:13
Send til en ven

Lavt hængende frugt

Dansk RFID producent ønsker at provokere industrien og detailhandlen til at turde noget mere omkring RFID og vil gøre op med den forsigtige mentalitet omkring teknologien – og så er der penge at spare for 'frugterne hænger lavt’, lover direktøren fra Rønnede

NY TEKNOLOGI RF LabelTech A/S har pt. succes og sælger til mere end 20 lande. – Den gængse teknik omkring RFID er nu på plads, fortæller Frederik Krause, administerende direktør, RF LabelTech A/S, Rønnede. Den megen røre om prisen på tags, standarder og senderækkevidde er nu løst – men alligevel venter branchen stadig på det helt store boom i markedet.

Fordele kan høstes
- Fordelene omkring RFID er veldokumenterede og gevinsten er lige til at høste for det rigtige setup, siger Frederik Krause og nævner adskillige eksempler på virksomheder, der har optimeret vareflowet, kvalitetssikret produktionen eller nedbragt svindet.

– Behovet ER til stede, for det ved vi ud fra vores mange uformelle samtaler med kunderne. Men der savnes viden og oplysning om teknologien og så nogle gedigne succeshistorier, der for alvor kan sparke dørene ind hos de mange, der stadig tøver med at bruge den nye teknologi.

Unikke RFID løsninger
Det er ikke længere ’sort magi’, som Frederik Krause udtrykker det, hvor selv IT-mastodonten IBM for alvor er begyndt at interessere sig for RFID. – Problemet er ofte, at virksomhederne skal turde tage investeringerne i forvejen for at få besparelserne senere – og det er altså grænseoverskridende, mener Frederik Krause, der råder over en Bilomatic RFID lamineringsmaskine. RF LabelTech er en af de eneste RFID etiketproducenter, der råder over eget laboratorium, så man sammen med kunden kan finde det helt rigtige samspil mellem RFID tag/label og emnet, det skal på.

- Vi vil gerne være en af de partnere, som industrien vender sig til, når man skal have løst en specialopgave omkring RFID, siger Frederik Krause. – Vi har ekspertisen og erfaringen fra vores mange unikke opgaver i udlandet, så danske virksomheder kan bare komme an.

-jk

Foto: Frederik Krause, administerende direktør, RF LabelTech A/S, Rønnede – her foran en Bilomatic RFID lamineringsmaskine.

Forrige12345Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900