Forleden dag havde emballagefolkene sat hinanden stævne på AMU Syd omkring sikkerhed og effektivisering af produktionsapparatet, især" /> Forleden dag havde emballagefolkene sat hinanden stævne på AMU Syd omkring sikkerhed og effektivisering af produktionsapparatet, især indenfor stanse-, lim- og klæbemaskiner

" />
Optimér maskinen

Optimér maskinen

Forleden dag havde emballagefolkene sat hinanden stævne på AMU Syd omkring sikkerhed og effektivisering af produktionsapparatet, især indenfor stanse-, lim- og klæbemaskiner

UDDANNELSE Med et stigende fokus på produktionsoptimering, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling havde 42 branchefolk d. 11. november sat sig sammen under hyggelige former på AMU Syd i Kolding.
Arrangørerne var, foruden værten AMU Syd/Industrioperatør, BOBST Group samt EmballageIndustrien, der hver bidrog med oplæg om emnerne.

Direktør Peter Huntley fra EmballageIndustrien indledte med en frisk melding fra en snak med de faglige organisationer, HK og 3F om branchens fremtidige udsigter:
- Alle er her enige om, at uddannelse tilpasset produktionsopgaven er vejen frem i konkurrencen mod lavtlønslandene omkring os. Så her er brugen af EmballageIndustriens Uddannelsesfond særdeles kærkommen.
- Vi oplever heldigvis ude i vores medlemsvirksomheder en markant mindre modløshed end for blot et år siden. Der er i dag mere overskud til at have fokus på udvikling og uddannelse, sagde Peter Huntley.

Derefter præsenterede Lars Christensen fra BOBST Group Scandinavia sine medbragte kolleger fra BOBST Group UK, der talte training og spare parts manager Mike Rice og regional sales manager Craig Moran samt de lokale teknikere Lennart Almgreen og nyansatte Michael Busk.
Mike Rice gav en grundig gennemgang af de nyeste metoder til at effektivisere og optimere produktionsudstyret. – Training begrebet er hos BOBST udvidet til også at understøtte de mere mentale faktorer, hvor BOBST systematisk går til værks.
- Vores afdækning af SOP (ie. Standard Operational Procedure) ude på de enkelte virksomheder afslører, hvorvidt der er brug for ændringer på organisatorisk eller betjeningsplanet, sagde Mike Rice til de fremmødte konvertere, der primært var produktionschefer, teamledere eller operatører. – Vi er særlig opmærksomme på de situationer med en dalende produktivitet, hvor man ikke umiddelbart kan påvise en enkelt årsag. Vores observationer og fotos af arbejdsgangene vil ofte på kort tid kunne påpege nogle klare forbedringsmuligheder, som det så er op til virksomheden at implementere, fortalte Mike Rice fra BOBST.
Ikke overraskende var en af de mange forbedringsmuligheder, som BOBST kunne pege på, foruden fx organisatoriske ændringer og træning, indførelse af nyt udstyr, fx en automatisk arkføder, der også har en positiv indflydelse på det fysiske arbejdsmiljø. – En 20 år gammel konverteringsmaskine kan sagtens komme til fornyet agtværdighed ved at gennemgå små men velvalgte ændringer, lovede Mike Rice, der i øvrigt havde mange lovord til overs for den danske maskinpark, der ifølge hans vurdering er klart over niveauet ift. UK.

EmballageIndustrien ved miljøchef Lone Alstrup gav på sin side deltagerne en kort men præcis gennemgang af de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger produktionsledelsen skal være opmærksom på samt redegjorde for de nyeste ændringer på området.
- De nye miljøregler giver større fleksibilitet i organisationen men beholder det samme ansvar, sagde Lone Alstrup, der også nævnte, at de nye regler giver mere plads på dagsordenen til det psykiske arbejdsmiljø og stress samt at muskel- og skeletbesvær er et politisk højt prioriteret område.
Om kort tid vil man på Grafisk Bars hjemmeside kunne downloade diverse kortlægningsværktøjer, et inspirationskatalog samt tjeklister til risikovurdering af maskinsikkerheden.

Faglærer Niels Peter Jensen fra AMU Syd sluttede dagen af med at præsentere, hvordan produktionsledelsen med fordel kan gennemføre en rationel kompetenceafklaring og kompetenceopbygning, der kan imødekomme de krav, maskinleverandører forudsætter til optimal betjening af deres udstyr. I denne afklaring er en afdækning af de mere skjulte kompetencer væsentlige for at forstå det samlede potentiale hos medarbejderen.

Forsamlingen brød herefter op i god ro og orden og lovede hinanden at overveje at gøre dagen til en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor medlemmerne opfordres til at komme med forslag til indhold, fx klæbere, trykfarve eller andet fagligt relevant område.

-jk

Foto: BOBST gav forsamlingen af konvertere en spændende forsmag på morgendagens maskinpark og effektiviseringen af den.

15/11 2010
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Storproducent drosler ned på papirproduktion

    Storproducent drosler ned på papirproduktion

    emballage ›Stora Enso tager konsekvensen af en faldende efterspørgsel på pair i hele Europa, og vil nu i stedet øge konkurreevnen på flufmasse af træfiberprodukter
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage