Smagen er sagen
Verdens førende fagmesse for fødevare- og drikkevareproduktion Anuga FoodTec 2012 inviterer alle levnedsmiddelteknologiske eksperter fra Skandinavien til at komme den 27. til 30. marts 2012 til Køln – levnedsmidlernes globale hovedstad
MADORGIE I KØLN Den meget stærke interesse for Anuga FoodTec 2012 får nu arrangørerne til at åbne en ekstra hal. Antal af stande i 2009 er allerede blevet overgået, så messen nu står til at besætte 127.000 kvadratmeter.
- På grund af den stærke efterspørgsel efter standplads, har vi allerede overgået det samlede areal i Anuga FoodTec 2009, fortæller en glad Peter Grothues, sektionschef hos Koelnmesse GmbH på en pressekonference den 20. oktober 2011 i Stockholm. Han er, sammen med Prof. Dr. Herbert J. Buckenhüskes, leder af teknologiafdelingen af German Agricultural Society (DLG), på rundtur for at promovere Anuga FoodTec 2012.
Ikke kun smagen
- Adgangen til højkvalitative og sikre levnedsmidler er for nutidens samfund et livsvigtigt basisbehov. Levnedsmidler skal ikke kun smagsmæssigt opfylde vores individuelle forventninger og leve op til sundhedsspecifikke krav. Forbrugeren forventer i dag også en skånsom omgang med de eksisterende økologiske og økonomiske ressourcer, fortæller Peter Grothues.
Skandinavisk vækst
- Selv om den økonomiske udvikling i de skandinaviske lande ikke forløber helt ens, så kan det dog slås fast, at denne region i det væsentligste er kommet sig efter kriseåret 2009 og er tilbage på vejen til vækst - alle landene udviser igen vækst og ligger, med undtagelse af Finland, over bruttonationalproduktet fra 2008, siger Prof. Dr. Herbert J. Buckenhüskes.
Stigning i 2011
- Og som det altså ser ud her og nu, trodser området for fødevare- og emballagemaskiner endda voldsomt den aktuelle eurokrise, fortæller Herbert J. Buckenhüskes. - Som man kan se af udtalelser fra VDMA, Verband Deutscher Maschinen- und Anlagebau e.V., er den investeringspause, som blev forårsaget af den globale finans- og økonomikrise i 2009, allerede i vidt omfang ophørt igen i 2010 og blevet omsat i vækst i året 2011.
Iflg. oplysninger fra VDMA lå ordreindgangen for fødevaremaskiner og emballagemaskiner i Tyskland i første halvår af 2011 13,5 procent højere end sammenligningsværdien fra 2010. Omsætningen øgedes i dette tidsrum med 17,1 procent. Denne værdi blev her båret af en opgang på 24,8 procent fra udlandet, mens indlandsomsætningen blev liggende med 8,8 procent under det tilsvarende tidsrum i 2010.
Emballagemaskiner stiger mest
- Betragter man ordreindgangen adskilt på de to delområder fødevaremaskiner og emballagemaskiner, så løber udviklingen her ikke parallelt – mens ordreindgangen for fødevaremaskiner voksede med i alt 11,8 procent, steg den for emballagemaskinernes vedkommende med hele 17 procent, siger Herbert J. Buckenhüskes.
Udtrykt i tal kan verdensmarkedet for emballagemaskiner, der i 2010 udgjorde et samlet volumen på 24,1 mia euro, fordeles som følger på de enkelte regioner: Europa 37%, Asien-Pacific området 32%, NAFTA-landene 16%, Afrika og de øvrige asiatiske lande 9% og Latinamerika 6%. Da alle emballagemaskiner er inkluderet i det nævnte samlede volumen, er det sikkert interessant at få at vide, på hvilke områder disse anvendes med hvilken andel. 40% af alle emballagemaskiner, produceret i hele verden, bruges til emballering af levnedsmidler. Yderligere 20% til emballering af drikkevarer, ligeledes 20% til medicin, kosmetik, produkter til pleje af hus og krop og de sidste 20% til alle andre produkter som tobaksprodukter, byggematerialer, erhvervsmæssig emballage etc.
Anuga FoodTec 2012
Den sjette Anuga FoodTec 2012 præsenterer de tre bærende søjler, ”Processing”, ”Packaging”, og ”Food Safety”. Det totale udbud på Anuga FoodTec er her inddelt i enkeltsegmenter, hvor proces-, automations- og emballageteknik står centralt. Langt over 900 virksomheder har allerede tilmeldt sig, herunder også den førende på verdensmarkedet TetraPak. Blandt de øvrige anerkendte udbydere ses bl.a. Bizerba, Fuji Packaging, GEA, Grundfos.
Sverige stiller med 66% flere udstillere
- Også fra Skandinavien er de første tilmeldinger kommet ind. Sidst i 2009 præsenterede i alt 52 udstillervirksomheder fra de nordiske lande deres produkter, heraf kom 36 virksomheder fra Danmark, 10 fra Sverige, fem fra Finland og en fra Norge, fortæller Peter Grothues.
- I 2012 vil Sverige være repræsenteret af mindst 16 virksomheder, heriblandt Tetra Pak. - Med den særdeles gode tilmeldingsstatus og de dagligt indkommende forespørgsler har vi allerede nu overskredet belægningsresultatet med 10 procent fra Anuga FoodTec 2009.
Forventer flere besøgende
- Vi noterede sidst i alt 33.487 besøgende fra 117 lande. Der kom fra Danmark 397 besøgende (2006: 501), fra Sverige 364 (2006: 742), fra Finland 292 (2006: 377) og fra Norge 166 indkøbere (2006: 222). Tallene vil definitivt stige igen på Anuga FoodTec 2012, vurderer Peter Grothues.
- I fortsættelse heraf forventer vi i 2012 fra Skandinavien igen en mærkbar større besøgersøgning i en størrelsesorden omkring 2.000 besøgende, da de økonomiske udenomsbetingelser i sammenligning med 2009 er klart forbedrede, vurderer Peter Grothues.
Iflg. en aktuel vurdering fra ”Fachverband Nahrungsmittelmaschinen und Verpackungsmaschinen” under ”Verband Deutscher Maschinen- und Anlagenbau (VDMA) har verdensmarkedet for emballagemaskiner inkl. emballagemaskiner for drikkevarer i det forløbne år forbedret sig fra 20,7 til omkring 24 mia. euro. Den største andel af dette volumen har Tyskland med 20 procent, efterfulgt af Italien, Japan, USA og Kina. For Tysklands vedkommende imødeser fagorganisationen VDMA i indeværende år en yderligere vækst på hele ca. 11 procent.
Gode kontakter er guld værd
- Kun en kontakts kvalitet garanterer under eller efter en messe, at der banes vej for konkrete forretninger. Og Anuga FoodTec er en messe for beslutningstagerne. 81 procent af de besøgende i 2009 oplyste at være udslaggivende hhv. medbestemmende/rådgivende ved indkøbsbeslutningen. Det overrasker i grunden ikke, idet 77 procent af de besøgende er chefer eller tekniske beslutningstagere i deres virksomheder, siger Peter Grothues.
Giganterne er på pletten
Foruden små og mellemstore virksomheder var naturligvis også ”giganterne” inden for fødevarebranchen talstærkt repræsenteret i Køln i 2009. Således var ni ud af de (dengang) ti største fødevarekoncerner registrerede sig som besøgende på Anuga FoodTec - Nestlé, Procter & Gamble, Unilever, PepsiCo, Kraft Foods, Philip Morris, InBev, Coca Cola og Mars.
Robotik Pack Line
- I lighed med Anuga FoodTec 2009 arrangeres igen i 2012 også den flotte specialudstilling ”Robotik Pack Line”, hvor omkring 20 virksomheder har samlet deres kernekompetencer i et usædvanligt partnerskab, siger Peter Grothues. Denne gang skal den hygiejniske håndtering af rigtigt fersk kød vises live.
- I en komplet produktionslinje løftes E2-containere først automatisk af pallen. Derefter bliver de deri liggende kødstykker taget ud af en hygiejnisk korrekt robotarm, lagt på en emballagebakke, som så forsegles. De færdige primærforpakninger lægges af en Scara-robot, efter kontrol af forseglingstråden og produktmærkning, igen tilbage i E2-containere, som i mellemtiden er blevet gjort rene igen. De sættes derefter automatisk tilbage på paller – alt sammen vist i livemotion under messen, siger Peter Grothues.
Kina og Indien
Köln Messe øger samtidig sit engagement i især Asien som upcomming markets, hvor Kina og Indien står stærkt. Fx er Anuga repræsenteret i alle tre kinesiske regioner og er fx ved at bygge ny messefaciliteter i Harbin nord for Beijing, som er førende i Kina indenfor landbrugsforskning.
Nye markeder i Afrika og Sydamerika
- Vi ser en stærk stigende efterspørgsel fra både Afrika og Sydamerika, fortæller Peter Grothues. – Der starter i disse år mange små virksomheder, der har et stigende behov for små og simple pakkemaskiner for at kunne vokse på de nye markeder. Samtidig er der et gigantisk pres fra omverdenen for at sikre forsyningen af fx rent drikkevand og andre livsfornødenheder, hvilket kræver store produktioner - så også højvolumenmaskiner er stærkt efterspurgt. For de rette virksomheder er der store men også komplicerede muligheder i disse regioner.
Nye messer
På den nye messe Gusto Italia fra 24. til 26. juni 2012 i Køln vil italienske føde- og drikkevarer være i fokus. Dens kernemålgruppe er indkøbere fra detailhandel og gastronomi fra Tyskland, Østrig, Schweiz og Beneluxlandene. Og endelig løber et nyt projekt af stablen fra 4. til 6. november 2012, nemlig C-Shop Cologne, The European Convenience Show.
-jk
Foto: På rundtur for at promovere Anuga FoodTec 2012 - (tv.) Peter Grothues, vicepræsident for Mad, Teknik og Miljø ved Koelnmesse GmbH og Prof. Dr. Herbert J. Buckenhüskes, leder af teknologiafdelingen af German Agricultural Society (DLG).