Send til en ven   Udskriv29/11 2011 kl. 13:52
Send til en ven

Fusion giver uændret situation i Vejle

På trods af fusion med Mammens Emballage vedbliver Dan Labels med at være Dan Labels

ETIKETTER Det er for nyligt lykkedes for etiketproducenten Dan Labels, Vejle at fusionere med kartonnageproducenten Mammens Emballage A/S, Aarhus. Begge virksomheder har i forvejen fødevareproducenten Good Food Group som ejer og vil blive drevet videre på uændrede vilkår.

Eneste aber dabei er, at Dan Labels CVR.-nummer udgår og at etikettrykkeriet fortsætter som en selvstændig division kaldet Mammens Emballage A/S, Label division, i daglig tale blot Dan Labels. – Men det er så også den eneste ændring, som kunderne vil komme til at bemærke, lover virksomheden, da PackMarkedet snakker med dem.

 

- Vi forventer tværtimod en betydelig synergieffekt af denne fusion, udtaler Finn Hauge, adm. direktør i Dan Labels, hvor kunder fra den ene virksomhed kan henvises til den anden og Vice Versa. – Vores kunder får nu tilmed den fordel, at de kan trække på ekspertbistand fra to specialproducenter i emballagebranchen, og det vil styrke deres position på markedet.


- Dan Labels har netop investeret i en ny trykmaskine, en Nilpeter FB 3300, som også kan køre cross-over etiketter i flere lag foldud-etiketter, som vi i øjeblikket oplever stor efterspørgsel efter, supplerer Henrik Rhode, salgschef i Dan Labels.

 

Medarbejderne glæder sig til virksomhedens 25. års jubilæum næste år til maj. - Vi vil gerne meget mere og vil ikke afvise tankerne om opkøb, siger folkene bag Dan Labels. - Vi er på udkik efter interessante etikettrykkerier og venter bare på at kunne slå til den rette handel – så udviklingen af konkurrencedygtige etiketløsninger kommer så afgjort til at fortsætte i Vejle, fastslår Finn og Henrik.

 

-jk

 

Forrige123456Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900