Helt sikker i troen på fremtiden
Selv om verden befinder sig midt i en galloperende finanskrise, så er der nogle, der vægrer sig ved at lægge sig ned. Således FrontPac i Malmø, der lige har gjort sit livs investering, en ny 25 m lang KBA trykmaskine.
Faktisk er der stadig flere, der vælger en anden vej og i fuld tillid til fremtiden søger at investere sig til mere kraft. Således også emballageproducenten FrontPac, der i samme uge som Scanpack messen valgte at foretage deres største enkelte investering i virksomhedens historie.- For bedre at kunne tilfredstille vores kunders krav har vi anskaffet en helt ny og enestående offset trykmaskine, siger Martin Enocson, adm. direktør FrontPac AB. - Den muliggør, at vi nu kan lave rigtigt store offsettrykte emballager og displays med mange specialeffekter på, samtidig med at vi holde prisen nede, kvaliteten i top samt passer bedre på miljøet, fortæller Martin Enocson. De seks trykvalser samt lakvalsen muliggør f.eks. fire-farvet tryk (CMYK), to forskellige lakker (ex. partiel UV-tryk, så noget af trykket bliver blankt, andet mat) og en ekstra specialfarve.
- Alt dette kan ske i en maskine, i en kørsel og i storformat (1620 mm); fra papirrulle til et færdigt produkt lavet i bølgepap eller karton, er alting lavet in-house, siger Martin Enocson med slet skjult stolthed i stemmen. Maskinen er gigantiske 24,8 m lang, vejer 121 ton og er leverandøren Koenig & Bauer AG/KBA-Nordics nuværende største dedikerede ’KBA RAPIDA - UV/HYBRYTE – MAGIC lakeffekt trykpresse’ i Skandinavien. Maskinen står færdig til produktion i december 2009.
I tilslutning til anskaffelsen af KBA trykmaskinen har FrontPac valgt at flytte hele trykkeriet fra København til Malmø, hvor resten af virksomheden er placeret. At alle produktionsfaciliteter hermed er samlet et sted medfører ifølge FrontPac bedre intern kommunikation og logistik og hermed endnu højere kvalitet og kortere leveringstider.
Foto: De stolte projektpartnere Sven Strzelczyk, vicepræsident KBA Tyskland (tv.) og Martin Enocson, adm. direktør FrontPac AB samt den nye offsettrykmaskine, en såkaldt 6f med lack KBA Rapida 162a.