Send til en ven   Udskriv22/3 2011 kl. 9:28
Send til en ven

Starbucks ude i danske supermarkeder

Det amerikanske superkaffebrand Starbucks lancerer Danmarks første ’on the go’ iskaffe til salg fra supermarkeder

EMBALLAGE Starbucks lancerer midt i marts, i samarbejde med Arla Foods, de lækre Starbucks iskaffer og Doubleshot Espresso & Milk i supermarkeder og tankstationer. Produktlanceringen understøtter Starbucks’ ønske om målrettet international vækst - og gør det muligt for brandet at give de danske forbrugere den særlige Starbucks-oplevelse.

 

“Vi mener, at Danmark er klar til drikkeklar-iskaffe, og at der er mulighed for at udbrede markedet for drikkeklare produkter - baseret på den succes, som vi har med produkterne i Nordamerika, Asien og Europa”, siger Rich DePencier, Vice President hos Starbucks Global Consumer Products International og fortsætter:

 “Starbucks Iced Latte er den første komplette ready-to-drink produktserie i Danmark, og den er vi meget stolte af at lancere til de danske forbrugere i samarbejde med Arla.”

Den nye Starbucks Kaffe vil både blive 'serveret' i karton og i en aluminiumsdåse.
 

Siden 1971 har Starbucks Corperation dedikeret sig til at riste Arabica-kaffe. I dag har Starbucks cafeer i hele verden, og firmaet er den største rister og detailhandler af specialkaffe i verden. Starbucks har fokus på at skabe luksuriøse og eksklusive produkter og søger at give alle deres kunder den unikke Starbucks-oplevelse.

 

-jk

 

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900