Overtrumfer termotransfer overprintning
Markem-Imaje præsenterer den nye SmartDate X60, der lover høje præstationer til termotransfer overprintning
MÆRKNING Den globale fabrikant og distributør af mærknings- og kodningsløsninger, Markem-Imaje, har annonceret lanceringen af den nye termotransferkoder SmartDate X60. SmartDate X60´s højhastigheds-printhoved er med dets lange levetid designet til at opfylde kundernes krav i selv krævende produktionsomgivelser.
Ved at kombinere ultrahurtig udskrivning med SmartDates høje pålidelighed kan SmartDate X60 udskrive ved hastigheder på op til 1.000 mm pr. sekund ved fuld 300 dpi-opløsning.
Andy Gray, der er Markem-Imajes produkt-markedsføringsleder siger: "SmartDate X60 kan også udskrive ved fuld harpiks med op til 600 mm pr. sekund. Det betyder, at koderne ikke slides af. Vi overgår vores kunders forventninger ved at øge grænserne for, hvad termotransferkodere kan gøre. Takket være fremskridtene med SmartDate X60 er termotransferkodning nu en reel mulighed i sammenhænge, hvor det måske ikke var tilfældet tidligere.”
SmartDate X60 er velegnet til fabrikanter af bagværk, kiks, kager og pasta, såvel som chokolade og sukkerkonfekt. Markem-Imaje har fremstillet SmartDate X60 i henhold til krav fra kunderne. Angel Juan Perez, der er vedligeholdelsesleder på et bageri, som drives af La Flor Burgalesa i Spanien, udtaler fx: "Individuelle emballager er en vigtig del af vores produktion. Disse linjer kører ved meget høje hastigheder, og det kræver højhastighedskodere.”
Perez taler angiveligt på mange kunders vegne, når han siger: "Andelen af forbrugsvarer er også en vigtig faktor i vores samlede produktionsomkostninger. Optimering er noget, vi værdsætter." Med dette for øje minimerer den nye SmartDate X60 affaldet og optimerer oppetiden på forpakningslinjen. Et standard 1.100 meter farvebånd giver op til 20 % flere print pr. rulle, hvilket resulterer i 20 % mindre affald og nedsætter hyppigheden af udskiftninger. De nye farvebåndsbesparende teknikker optimerer desuden farvebåndsforbruget: 20 % mindre forbrug uden mærkbar forringelse af printkvaliteten.
-jk