Container Centralen sætter en stopper for stigende reparationsomkostninger på kopihylder" /> Container Centralen sætter en stopper for stigende reparationsomkostninger på kopihylder til CC Containeren

" />
Kopihylder repareres ikke længere

Kopihylder repareres ikke længere

Container Centralen sætter en stopper for stigende reparationsomkostninger på kopihylder til CC Containeren

LOGISTIK Gennem nogen tid er lavkvalitets-kopihylder til CC Containeren trængt ind i CC Container-systemet, hvilket har ført til stigende reparationsomkostninger. Container Centralen (CC) meddeler nu, at de vil iværksætte modforanstaltninger, da situationen påvirker alle brugere i systemet.

 

- Kopihylder er ikke noget nyt problem i CC Container-systemet, men i løbet af det sidste par år er systemet blevet oversvømmet med kopihylder, siger CC. - Desværre er andelen af lavkvalitets-kopihylder nu så høj, at den påvirker den generelle kvalitet i systemet. Container Centralen havde igen i 2011 en markant stigning i reparationsomkostningerne. CC er nu tvunget til at sætte en stopper for, at reparationsomkostninger på defekte kopihylder er en byrde for hele systemet.

 

For at sikre systemet for fremtiden, vil CC derfor med virkning fra den 6. februar kun acceptere defekte originale CC-hylder til reparation. Defekte kopi-hylder vil blive afvist af CC.

 

- Dette er den bedste løsning for at undgå, at vi til stadighed må sætte det årlige gebyr op med flere kroner pr. CC Container for at dække de stigende reparationsomkostninger pga. lavkvalitets-kopihylderne. Dette ville være en unfair byrde at lægge på vore kunder, og det vil CC ikke acceptere, siger Tonny Vangsgaard Gravesen, CEO i Container Centralen A/S, og han tilføjer, - Det var også grunden til, at vi i 2006 gennemførte en kampagne for at reducere antallet af spånplade-hylder i systemet, og sikre at vore kunder ikke skulle betale for reparation af disse.

 

Det afgørende krav til en original CC-hylde er en 6 mm minimumstykkelse på hyldekrogen. Erfarne brugere kan nemt skelne mellem CC og kopihylder med det blotte øje. Det er dog muligt at bestille et gratis måleværktøj fra CC. Samtidig er de eksisterende retningslinjer stadig gældende, hvilket betyder at bl.a. hylder med plader af metal eller spånplade vil blive afvist til reparation, da de er indlysende kopier.

 

Besparelser gives videre til kunderne

CC anerkender at lavkvalitets-kopihylderne ikke kan undværes på markedet hvis der skal være hylder nok til branchens daglige aktiviteter, og derfor vil CC stadig håndtere ikke-defekte kopihylder. Defekte kopihylder vil imidlertid ikke blive accepteret til reparation. CC vil lade besparelserne på reparationsomkostningerne komme kunderne til gode:

 

- De besparelser, vi opnår ved ikke længere at reparere kopihylder, vil komme vore kunder til gode. Vi vil derfor sænke det årlige gebyr med yderligere ca. 3,72 kr. på listeprisen pr. CC Container på alle fakturaer, der udstedes efter den 1. oktober i år. Dette er i tillæg til den prisreduktion på 3,72 kr., der fandt sted 1. januar i år. Når den fulde effekt af de ændrede procedurer er opnået, vil vi justere priserne tilsvarende, siger Tonny Vangsgaard Gravesen.

 

Den fremtidige CC Container-hylde

I overensstemmelse med tilbagemeldinger fra markedet har CC udviklet en ny RFID-mærket CC Container-hylde i ren plast.

 

- Produktionen af den nye stærke letvægts-plasthylde starter i år, og hylden vil komme på markedet til 2013-sæsonen, siger Tonny Vangsgaard Gravesen. – Vi vil tilbyde et højkvalitets-alternativ til den eksisterende beholdning af træhylder, som er oversvømmet med lavkvalitets-kopihylder, afslutter han.

 

CC er sikre på, at den nye hylde vil være attraktiv for mange CC Container-brugere; ikke kun fordi den er let og nem at håndtere, men også fordi det årlige gebyr vil være lavere på plasthylderne. Mere information, priser osv. vil blive sendt til CC’s kunder senere i år.

 

-jk

 

Foto: Lavkvalitets-kopihylder til CC Containeren er blevet en økonomisk byrde for CC Container-systemet, og Container Centralen meddeler derfor, at de ikke længere vil reparere disse hylder. Besparelser vil komme kunderne direkte til gode.

9/2 2012
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Storproducent drosler ned på papirproduktion

    Storproducent drosler ned på papirproduktion

    emballage ›Stora Enso tager konsekvensen af en faldende efterspørgsel på pair i hele Europa, og vil nu i stedet øge konkurreevnen på flufmasse af træfiberprodukter
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage