Der er tryk på efterbehandlingen
Nye forretningsmodeller giver fordele for grafiske virksomheder og reklamekunder
TRYK Kampen om kunderne afgøres i stigende grad af efterbehandlingens kvalitet: Blank lakering og effektfuld laminering, blind prægning og haptisk papir har en særlig effekt på sanserne, ligesom farvet heftetråd, omslag med flapper, konturstansninger, læsemærker, vareprøver eller gimmicks.
Produkter, der er blevet efterbehandlet på samleheftere og hardcover boglinier skiller sig ud i mængden af trykte produkter. Derfor spiller efterbehandlingsprocessen en vital rolle for et (mere) attraktivt design af de trykte medier.
På drupa 2012 messen til maj viser den grafiske leverandør Müller Martini, hvordan innovative løsninger kan bidrage til nye forretningsmodeller og hvordan de kan anvendes til at forbedre bestående systemer.
“Som globalt førende fabrikant af efterbehandlingsudstyr supporterer vi vore kunder aktivt på et altid skiftende marked,” udtaler Bruno Müller, CEO hos Müller Martini. ”Derudover kan vore løsninger pga. deres modulære opbygning udvides til enhver tid og vokse med nye opgaver.”
-jk
Foto: Trykte produkter med efterbehandling fanger straks læserens øje, derfor kæmper mange ungdomstidsskrifter om kundernes opmærksomhed med gratis gaver på forsiden.
Foto/forside: Bruno Müller, CEO hos Müller Martini: “Den grafiske industri må promovere sine fordele endnu mere konsekvent.”