Zalando rykker tættere på de nordiske kunder

Zalando rykker tættere på de nordiske kunder

Zalando og Ingram Micro indgår samarbejde om drift af et Nordisk lager i Stockholm. Lageret skal være med til at halvere leveringstiderne i Norden, hvilket styrker Zalando i kampen om kunderne

Den globale serviceudbyder Ingram Micro er blevet valgt til at drive Zalandos satellitlager i Brunna, beliggende i nærheden af Stockholm.

Bygherren er, som tidligere annonceret, NREP Logicenters. Samarbejdet mellem Ingram Micro og Zalando markerer, at Zalando har taget endnu et skridt mod etableringen af en logistikvirksomhed i regionen og målet om at investere i yderligere vækst på de nordiske markeder.

- Zalando har en klar plan for Norden. Vores mål er at øge omsætningen til 1 mia. euro i de kommende år ved at give kunderne adgang til mere relevant mode og gøre det lettere for dem at få leveret deres varer. For at nå dette ambitiøse men realistiske mål skal vi udvide vores lokale tilstedeværelse på logistikområdet og flytte tættere på vores nordiske kunder.

- Jeg er glad for at kunne annoncere, at vi har indgået et samarbejde med Ingram Micro, som vil gøre det muligt for os at realisere markedspotentialet. De første pakker vil blive afsendt fra distributionscenteret i Brunna senere på året, siger Kenneth Melchior, Nordic Cluster Head hos Zalando.

Den globale serviceudbyder Ingram Micro skal drive satellitlageret i Brunna, hvor distributions- og returfunktionen i løbet af 2017-2018 vil nå op på fuld kapacitet.

Driften kickstartes ved hjælp af en midlertidig centerløsning sidst i 2017, hvor centeret i første omgang vil sende pakker ud til svenske kunder. Når distributionscenteret er nået op på fuld kapacitet, vil Zalando kunne halvere leveringstiderne i Norden, sikre levering næste dag i de regionale hovedstæder og skabe mere end 500 nye arbejdspladser.

- Det nye distributionscenter i Brunna repræsenterer både en vigtig udvidelse af vores tilstedeværelse på de voksende nordiske markeder og en ny milepæl i samarbejdet med vores velrenommerede forretningspartner Zalando. Vi har samarbejdet i næsten ti år nu, og vi er meget stolte over den tillid, Zalando har vist os ved at give os ansvaret for at drive den seneste tilføjelse til virksomhedens voksende netværk af regionale distributionscentre, siger Michiel Altinget von Geusau, Executive Vice President EMEA & APAC hos Ingram Micro CLS.

Distributionscenteret i Brunna blev valgt primært på grund af sin strategiske beliggenhed, som er ideel til betjening af kunder i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Den stadig voksende kundebase vil opleve en smidigere købsfase og modtage deres ordrer hurtigere.

Distributionscenteret skal også bruges som base for at afprøve nye pilotordninger i Norden, f.eks. den nye service med afhentning af returvarer på bestilling, som lige nu kører i Stockholm.

Zalando begyndte at internationalisere sit logistiknetværk i december 2015, hvor virksomheden åbnede sit første distributionscenter uden for Tyskland og Italien, og ved årets udgang vil otte logistikcentre på fem forskellige markeder i Europa være på plads.

Ingram Micro har haft et mangeårigt samarbejde med Zalando, som begyndte i 2008 med valget af den europæiske e-handelspioner Docdata som Zalandos første distributions- og returleverandør. I december 2015 gik Ingram Micros opkøb af Docdata igennem, og virksomheden er i dag en af Zalandos betroede samarbejdspartnere, når det gælder både lokale aktiviteter og administration af returvarer på internationalt plan.

I Norden driver Ingram Micro også distributionscentre for andre virksomheder i Borås og Rosersberg i Sverige og i Espoo i Finland.

-hawin

12/10 2017
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes
  • Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    emballage ›Holbæk bliver epicentrum for sortering og genanvendelse af plastik, når en dansk-tysk alliance opfører Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald i kommunen
  • DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    emballage ›Emballageproducenten har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer de genanvendelige transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer
  • Samarbejde vil gøre kemikalier og plastprodukter mere bæredygtige

    Samarbejde vil gøre kemikalier og plastprodukter mere bæredygtige

    emballage ›Den finske udvikler af grønnere råvareløsninger, Neste går sammen med den nordkoreanske kemivirksomhed, LOTTE om at udvikle genanvendelige materialer der kan erstatte fossile ressourcer til alt fra emballage til elektronik
  • Genanvendelig fødevareemballage uden plastforing

    Genanvendelig fødevareemballage uden plastforing

    emballage ›UPM Specialty Papers og Fazer har i fællesskab udviklet en ny type emballage til Fazers havreriskager. Her er det traditionele plastiklamineret emballagepapir erstattet med en innovativ papirløsning, som er lettere at genbruge uden at gå på kompromis med den beskyttelse, den yder produktet.
  • Kødbakker fra REMA 1000 bliver nemmere at genanvende

    Kødbakker fra REMA 1000 bliver nemmere at genanvende

    emballage ›REMA 1000 skifter farven på sine kødbakker af 90 % genanvendt plast fra sort til transparent med en grøn nuance. Farven gør det nemmere for automatiserede sorteringssystemer at genkende emballagen og dermed genanvende plasten.
  • Indfanget CO2 kan omdannes til plast og tekstil

    Indfanget CO2 kan omdannes til plast og tekstil

    emballage ›Danske forskere og virksomheder samarbejder i et projekt, hvor et af klodens største miljøproblemer med CO2-udledninger ved hjælp af bakterier omsættes til efterspurgte produkter, der i sig selv også slider hårdt på klodens begrænsede ressourcer