Forsøg med genbrug af plastaffald bliver landsdækkende

Forsøg med genbrug af plastaffald bliver landsdækkende

Et strategisk samarbejde mellem Schoeller Plast og Flexowaste sikrer nu landsdækkende udrulning af et succesfuldt affaldssorteringssystem fra et flerårigt forsøgsprojekt i Holbæk

Skal den nationale målsætning om at nå 50% genanvendelse på husholdningsaffald i 2022 opfyldes, skal der skrues drastisk op for sortering og indsamling af flere affaldsfraktioner. Heldigvis tyder resultaterne fra et storstilet forsøgsprojekt med forsyningsselskabet FORS A/S på, at det er realistisk at indsamle en betydelig andel af plasten fra private husstande.

Et væsentligt element i det nyligt afsluttede "Genbrugsplast"-projekt var udviklingen af et helt nyt sorterings-system, som var nemt at bruge og derfor scorede højt i brugernes vurdering. Det er dette koncept, udviklet af Schoeller Plast, der nu skal distribueres over hele landet – og i næste omgang internationalt – i et strategisk samarbejde med den specialiserede iværksættervirksomhed Flexowaste.

Sorteringssystem fremmer borgernes indsats
-
Deltagelsen i FORS-projektet har skabt et gennembrud for os på flere afgørende områder, fortæller Jan Bybjerg Pedersen, salgs- og udviklingsdirektør hos Schoeller Plast, og fortsætter:

- Først og fremmest fik vi gennem en brugerdreven udviklingsproces skabt et fleksibelt sorteringssystem, som viste sig at fremme borgernes indsats, så der blev samlet mere ind. Samtidig fandt vi frem til, at vi med den rigtige sortering af plasttyperne kunne fremstille plastemner af 100% genanvendt materiale fra husholdningerne. Og så har vi via projektet fundet frem til Flexowaste, der er den helt rette partner for os, når det gælder udbredelsen af systemet til kommuner, boligforeninger mv.

Stærk og perspektivrig løsning på markedet

Christian Ebbesen, som er grundlægger af Flexowaste siger:
-
Jeg har gennem syv år hos Danmarks største affaldsselskab I/S Vestforbrænding oparbejdet en stor erfaring med genanvendelsessystemer, og fulgte derfor forsøget i Holbæk tæt under hele forløbet.
Efterhånden som dialogen med Schoeller Plast udviklede sig stod det klart, at vi ville matche hinanden perfekt i et strategisk samarbejde, hvor de står for videreudviklingen af teknologien og systemløsningerne, og jeg varetager rådgivning og distribution. Jeg er super glad for at få denne gyldne mulighed for at kickstarte min iværksættervirksomhed og gå på markedet med en så stærk og perspektivrig løsning.

Fra husholdningsaffald til husholdnings-affaldssorteringssystem
Baggrunden for affaldssorteringssystemet, som Schoeller Plast og Flexowaste nu bringer på markedet, er projektet 'Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald til husholdnings-affaldssorteringssystem', som havde til formål at skabe cirkulær økonomi ved at fremme genanvendelse og nyttiggørelse af den tørre affaldsfraktion plast, samt øge anvendelsesmulighederne for de recirkulerede materialer i nye produkter.

Projektet blev etableret som et samarbejde mellem forsyningsselskabet FORS A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S, Miljøministeriet og Teknologisk Institut og varede fra december 2014 til april 2017. Resultaterne blev skabt ved at FORS A/S indsamlede den tørre affaldsfraktion plast i tilstrækkelige mængder. Plasten blev herefter manuelt sorteret på FORS A/S’ genbrugspladser i polymertyper og sendt til oparbejdningsvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S. Den oparbejdede plast udnyttede Schoeller Plast A/S i et nyt produkt, nemlig det indendørs affaldssorteringssystem, som nu distribueres landsdækkende via Flexowaste.

Ifølge Miljøministeriets rapport er det med FORS A/S' forsøgsprojekt med udsortering af plast i 31.500 husstande i Holbæk lykkedes at opfylde 8 ud af 9 succeskriterier. Den store succes skyldes især, at det viste sig muligt:

  • at opnå en god kvalitet af ”sort” plast ved testkørsler på demonstrationsanlæg
  • at Schoeller Plast var i stand til at fremstille kvalitetsprodukter bestående af 100 % genanvendt husholdningsplast
  • at beboerne tog systemet til sig (76 % af deltagere i enfamilieshuse vurderede deres overordnede tilfredshed med affaldssorteringssystemet til 5 eller derover på en skala fra 1 til 7).

-lipe

20/9 2017
  • Deadline for registrering nærmer sig

    Deadline for registrering nærmer sig

    emballage ›Det udvidede producentansvar for emballage skal føre til mere genanvendelige emballagematerialer og dermed mere bæredygtige emballageløsninger. Emballageretur hjælper sine medlemmer med procedurerne for indberetning af deres emballager
  • Pant-markedet har stabiliseret sig

    Pant-markedet har stabiliseret sig

    emballage ›Efter flere år med stor vækst i antallet af retur-flasker og -dåser,er der i 2023 kommet 2 mia. flasker og dåser retur, hvilket er lige så meget som året før. Også returprocenten på 92 er den samme. Dermed ser de senere års vækst ud til nu at have stabiliseret sig på et højt niveau, viser Dansk Retursystems årsrapport
  • Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

    Millioner til projekt 'Motorvej for materialeviden'

    emballage ›Projektet skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling. Industriens Fond har skudt 21 millioner kroner i samarbejdsprojekter
  • Ny engangspose sparer 290 ton plast om året

    Ny engangspose sparer 290 ton plast om året

    emballage ›Coop har udskiftet den hidtidige engangspose med en variant, som indeholder meget mindre plast, og giver store CO2-besparelser i produktionen. Selvom den nye pose er tyndere, så kan den stadig løse kundernes behov for at kunne fragte varer hjem fra butikkerne
  • Producentansvaret på emballage udfordrer medicinalvirksomheder

    Producentansvaret på emballage udfordrer medicinalvirksomheder

    emballage ›Mere end 40.000 danske virksomheder bliver 1. juli omfattet af et udvidet producentansvar på emballage. Det gælder også de medicinproducerende virksomheder, som nu skal sikre, at deres emballage bliver indsamlet og kørt til et sorterings- og genanvendelsesanlæg
  • En kvinde overtager ledelsen fra to mænd

    En kvinde overtager ledelsen fra to mænd

    emballage ›Faller Packagings to mangeårige ledere, Michael Faller og Daniel Kessmann træder fra den 1. juli tilbage og overlader hele ledelsen af emballagevirksomheden til Dagmar Schmidt
  • Mondi modtager innovationspris for pallewrab

    Mondi modtager innovationspris for pallewrab

    emballage ›Papir- og emballageproducenten har modtaget Fastmarkets PPI Products innovationspris for sin Advantage StretchWrap, der erstatter plastfilm i indpakningen af paller til transport
  • Jysk forbedrer produkter og reducerer brugen af emballage

    Jysk forbedrer produkter og reducerer brugen af emballage

    emballage ›I foråret implementerer Jysk nye initiativer inden for produktion og emballage, der reducerer brugen af aluminium med 22 tons og den nødvendige containerplads svarende til 40 fragtcontainere årligt