Emballageløsning sparer tid for både ansatte og robotter

Emballageløsning sparer tid for både ansatte og robotter

Farusa Emballage vandt opgave med pakning af varmeelementer for stor svensk industrikoncern. Tid og robotvenlighed var afgørende

– Mens det er vores robotter, som pakker elementerne, så er det vores operatører, som rejser og klargør kasserne, og her spiller det en meget stor rolle, hvor enkelt og ikke mindst hurtigt, det kan gøres.

Sådan siger Stefan Kraft, Strategic Purchaser i virksomheden Backer BHV AB, om en af årsagerne til, at Farumvirksomheden Farusa har vundet opgaven med at levere ’Heavy Duty’ bølgepapemballage til storindustrien i Skåne.

Backer BHV AB ligger i i Sösdala og fremstiller varmeelementer af aluminium til opvarmning af f.eks. togvogne og beboelse. Virksomheden er hovedsæde for Backergruppen, som er markedsledende i Norden og en af de førende udbydere i Europa af produkter, komponenter og systemer til elektrisk opvarmning og varmeregulering. Backergruppen tilhører forretningsområdet ’Nibe Element’ hos den verdensomspændende svenske industrikoncern Nibe AB.

Backers aluminiumelementer, der er designet til at forbedre ældre, traditionelle varmesystemer ved hjælp af enten konvektion eller termisk stråling, fremstilles i en afdeling, som tæller 10-15 medarbejdere i en robotiseret produktion. Her pakkes elementerne i store Heavy Duty bølgepapkasser, der bringer dem sikkert ud i verden til forhandlere, storentreprenører, togproducenter m.fl.

Heavy Duty yder høj beskyttelse
– Afhængigt af deres størrelse pakkes varmeelementerne i en kasse, der er 1200 eller 1600 mm lang, 800 mm bred og 470 mm høj. De anbringes liggende ved siden af hinanden i lag, som der lægges pap imellem. Når kassen er fyldt rummer den 100-150 stk. og vejer omkring 80 - 250 kg, forklarer Stefan Kraft.

– Og det er faktisk en relativt beskeden vægt til en Heavy Duty bølgepapkasse, der stort set har samme styrke som transportemballager af træbaserede materialer og derfor også kan bære og beskytte langt tungere produkter, lyder det fra Farusas distriktschef i Sverige, Joel Miah, som påpeger, at stablingsstyrken er tilsvarende høj.

- En af de andre helt centrale fordele er, at Heavy Duty-materialet vejer langt mindre - eksempelvis mindre end halvdelen af, hvad almindelig krydsfinér vejer - og det betyder rigtig meget, når emballagen skal håndteres, både i forbindelse med pakning og med udpakning/bortskaffelse. Således kan en enkelt operatør sagtens selv håndtere den.

Enkel konstruktion og stor ensartethed
Stefan Kraft er enig i, at det er praktisk, at emballagen er til at håndtere for en enkelt operatør. Men han understreger, at konstruktionen også er særdeles vigtig i forhold til robotternes og medarbejdernes effektivitet.

Og han taler af erfaring: Løsningen fra Farusa Emballage erstatter nemlig en tidligere løsning i bølgepap fra en anden leverandør.

– Der var tale om en konstruktion, som det tog fem minutter at rejse og samle, fordi den var langt mere indviklet og kompleks end vores nye løsning fra Farusa, der blot tager et halvt minut at gøre klar; og det er inklusive pålimning af papstrøer, som gør kassen klar til at blive flyttet med en løftevogn/truck.

– Samtidig er det afgørende, at kasserne er helt ensartede, når de er rejst. På den tidligere løsning var integrerede paller årsag til ret store udsving i højden, og det voldte problemer for robotterne. Men det er vi heldigvis forskånet for med den nye løsning, fortæller Stefan Kraft, der også fremhæver det praktiske i, at det kun tager et par timer at få nye forsyninger frem fra Farusa, hvis der opstår behov for det.

De benyttede kasser er skræddersyede og lagerførte hos Farusa Emballage, der i øvrigt er den eneste producent med 100% fokus på Heavy Duty i Skandinavien.

-lipe

14/11 2017
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes
  • Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    emballage ›Holbæk bliver epicentrum for sortering og genanvendelse af plastik, når en dansk-tysk alliance opfører Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald i kommunen
  • DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    emballage ›Emballageproducenten har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer de genanvendelige transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer
  • Samarbejde vil gøre kemikalier og plastprodukter mere bæredygtige

    Samarbejde vil gøre kemikalier og plastprodukter mere bæredygtige

    emballage ›Den finske udvikler af grønnere råvareløsninger, Neste går sammen med den nordkoreanske kemivirksomhed, LOTTE om at udvikle genanvendelige materialer der kan erstatte fossile ressourcer til alt fra emballage til elektronik
  • Genanvendelig fødevareemballage uden plastforing

    Genanvendelig fødevareemballage uden plastforing

    emballage ›UPM Specialty Papers og Fazer har i fællesskab udviklet en ny type emballage til Fazers havreriskager. Her er det traditionele plastiklamineret emballagepapir erstattet med en innovativ papirløsning, som er lettere at genbruge uden at gå på kompromis med den beskyttelse, den yder produktet.
  • Kødbakker fra REMA 1000 bliver nemmere at genanvende

    Kødbakker fra REMA 1000 bliver nemmere at genanvende

    emballage ›REMA 1000 skifter farven på sine kødbakker af 90 % genanvendt plast fra sort til transparent med en grøn nuance. Farven gør det nemmere for automatiserede sorteringssystemer at genkende emballagen og dermed genanvende plasten.
  • Indfanget CO2 kan omdannes til plast og tekstil

    Indfanget CO2 kan omdannes til plast og tekstil

    emballage ›Danske forskere og virksomheder samarbejder i et projekt, hvor et af klodens største miljøproblemer med CO2-udledninger ved hjælp af bakterier omsættes til efterspurgte produkter, der i sig selv også slider hårdt på klodens begrænsede ressourcer