70 ideer til at forhindre madspild
Deltagerne i ”Initiativgruppe imod madspild” har foreslået en lang række tiltag, der kan begrænse madspildet. Det er blevet til i alt 70 idéer, der kan inspirere alle parter i fødevarernes værdikæde
MILJØ Miljøministeriet har den 9. juni 2011 udsendt et katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke til at begrænse madspild. Kataloget har hentet
idéer fra tre kilder:
Deltagerne i miljøministerens ”Initiativgruppe imod madspild” har på to møder i foråret 2011 foreslået en lang række tiltag. Desuden er der hentet inspiration fra udenlandske initiativer. Endelig har Concito og Fødevareministeriet afrapporteret projektet ”Det skjulte madspild”, der indeholder et handlingskatalog med en lang række forslag til nye tiltag.
Kataloget
Idékataloget har til formål at inspirere alle parter i fødevarernes værdikæde til at gøre en indsats for at nedbringe madspild. De forskellige aktører kan igangsætte initiativer til begrænsning af madspild i alle led i fødevarekæden fra jord til bord. Aktørerne er opdelt i borgere, NGO’erne og forbrugerorganisationer, storkøkkener, detailhandel og engroshandel, gartnerierhvervet, kommunerne, Staten samt naturligvis fødevareindustrien samt køle- og emballageindustrien.
Fødevareindustrien samt køle- og emballageindustrien kan:
Nedenfor et udpluk af de 70 forslag til madspildsreducerende foranstaltninger med fokus på fødevare- og emballageindustrien:
39. Bidrage til kortlægning af madspild i branchen, idet der er behov for bedre data. Fødevareindustrien kan bidrage til en bedre kortlægning af madspild nationalt.
40. Udvikle emballager, der minimerer madspild. Det kan fx være emballagestørrelser til alle typer forbrugere (også singler), emballageoptimering med henblik på øget holdbarhed samt emballager, der mindsker restindholdet, når forbrugeren har tømt emballagen.
41. Udvikle emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges, og emballage, der kan genlukkes, når den er åbnet.
42. Forlænge holdbarhed af fødevarer ved teknologiske løsninger f.eks. lavere temperatur (fra 5 til 2 grader) i kølekæden.
43. Opstramme rutiner for varedeklarering og datomærkning for at undgå tilbagekaldelse af fødevarer.
44. Forære fejlproduktioner til fødevarebanker eller andre sociale organisationer. I 2009 var der over 240 fødevarebanker fordelt på 21 europæiske lande. Herfra blev distribueret 329.000 tons mad til 4,7 mio. mennesker. Se www.eurofoodbank.org.
45. Reducere madaffaldet via øget kontrol med virksomhedens råvarer og produkter. Ud fra virksomhedsinterview med fødevareproducerende virksomheder i Sverige er det fundet, at bedre hygiejne, bedre kontrol med flowet af råvarer og produkter i virksomhederne samt bedre information til virksomhedernes ansatte er med til at mindske madspildet. Ligeledes kan bedre kommunikation i kæden fra producent til aftager være med til at mindske lagertiden hos producenterne og dermed øge tiden,
som produkterne kan holde sig hos forbrugerne. Se
http://www.naturvardsverket.se/Documents/publikationer/978-91-620-5885-2.pdf.
46. Kortlægge deres eget affald og sætte pris på. MAMBO er et redskab udviklet af det flamske affaldsagentur OVAM. Med dette program kan virksomhederne beregne den faktiske pris af det affald, virksomheden genererer. Programmet medtager i beregningerne således både prisen på de spildte materialer, værditilførslen ved det arbejde, der ligger i produktionen af affaldet og endeligt omkostningerne ved at bortskaffe dette. Omkostningerne ved affaldsgenereringen er ofte 10 gange højere end den pris, der betales for affaldshåndteringen, og udgør op mod 5 % af den samlede produktionspris. Se http://www.ovam.be/jahia/Jahia/pid/101.
Kataloget med samtlige 70 henvisninger kan findes her, http://mindremadspild.dk/files/mindremadspild_idekatalog_150611.pdf
-jk
