LaserTryk.dk tæt på at fordoble bundlinje LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med cirka 300 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier.

LaserTryk.dk tæt på at fordoble bundlinje

LaserTryk.dk’s netop offentliggjorte regnskab viser en bundlinje, der er steget 80 procent fra 2015 til 2016. Nye produkter og god ordresammensætning er en del af forklaringen, og 2017 tegner til ny rekord

Bøger, hæfter, løsblade og foldere er kernen, men i de senere år er bannere, skilte og udstillingssystemer samt T-shirts, æsker og puslespil også blevet en del af det hastigt voksende og varierede sortiment hos en af landets største trykkerier, LaserTryk.dk, der ligger i Skejby i det nordlige Aarhus.

Virksomheden har netop offentliggjort regnskabet for 2016 med rekordbundlinje, der er gået i vejret med 80 procent sammenlignet med 2015. Årets solide vækst skyldes primært en produktudvikling, der er tilpasset kundernes stigende efterspørgsel.

– Nye produkter har været afgørende for den organiske vækst og omsætningsfremgangen, vi har oplevet i 2016, hvor vi også har formået at øge bundlinjen markant fra 12,5 millioner kroner til lidt over 22,5 millioner kroner. Forbedringen i lønsomheden skyldes blandt andet, at ordresammensætningen har været god for vores produktionsapparat. Flere ordrer med mindre volumen giver samlet set en bedre lønsomhed, forklarer Esben Mols Kabell, der er direktør hos LaserTryk.dk.

Ifølge direktøren vil fokus på produktudvikling fortsætte i resten af 2017, hvor LaserTryk.dk forventer en omsætnings- og ebit-fremgang på cirka 30 procent. Når det kan svare sig at udvide produktsortimentet, skyldes det, at priserne på tryksager generelt falder, mens efterspørgslen samtidig stiger. Dermed kan en virksomhed som LaserTryk.dk øge omsætningen, uden det går ud over lønsomheden.   

Fem opkøb og produktion på Sjælland

Ligesom de foregående år har LaserTryk.dk i 2016 taget aktivt del i den konsolidering, der er i gang i trykkeribranchen, hvor effektivitet og høj kundeservice er afgørende for succes og overlevelse. Fem mindre trykkerier er opkøbt i løbet af 2016, og opkøb vil også stå på listen over målene for 2017.

For nylig har trykkerivirksomheden åbnet ny produktion i Vallensbæk ved København for at sikre en kundeoplevelse helt i top for de sjællandske kunder.  

– Med produktion på Sjælland tager vi et stort skridt i retning af vores kunder, hvor vi nu kan levere tryksager samme dag, hvis bestillingen er lagt inden klokken 11.00 om formiddagen. Den kundeservice er afgørende for en forretning som vores, hvor langt størstedelen af omsætningen hentes via webshoppen, siger Esben Mols Kabell.

LaserTryk.dk’s søsterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien udvikler sig hastigt, hvor vækstinitiativerne fra den danske forretning også går sin sejrsgang.

I resten af 2017 vil fokus blandt andet være på den tyske del af forretningen, hvor der er et stort uudnyttet potentiale for yderligere vækst.

-hawin

 

20/6 2017
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat