Hurtig start for trykkerierne

Hurtig start for trykkerierne

Eskos nye løsning, Automation Engine Quick Start, giver etikettrykkerierne mulighed for hurtigere vækst samtidig med, at den sikrer, at kvaliteten er både høj og stabil

Etikettrykkerierne bliver i stigende grad udfordret. Kortere opgavekørsler, hurtigere leveringstid, højere og mere ensartet trykkvalitet og evnen til at leve helt op til regler og standarder hører til dagsordenen og de krav, som kunderne stiller.

Det er forhold, som får flere og flere etikettrykkerier til at overveje digital trykteknologi sideløbende med deres flexoproduktion. Resultatet er, at flere etikettrykkerier derfor også gransker mulighederne for at etablere prepress i egen virksomhed ganske nøje.

På den måde kan man nemlig effektivisere og planlægge sit flow meget bedre og fodre både de digitale trykmaskiner, spare tid i produktionsprocessen og få større kontrol over produktionen af flexoplader.

Automatiserer repetitive opgaver

Baseret på mange års erfaring i tryk- og prepressindustrien tilbyder Esko løsninger, der fjerner forhindringer på hvert trin i arbejdsgangen og automatiserer så mange af de repetitive arbejdsopgaver som muligt. Det hjælper trykkerierne med at reducere spild og forbedrer forudsigeligheden og pålideligheden af højkvalitetspladerne.

Kortere kørsler af opgaver og hurtigere leveringstider kræver, at flexopladerne bliver hurtigere klar og leveringen af dem bliver timet til de enkelte opgaver, lige præcis når der er behov for det. Dermed forhindrer løsningen nedetid i trykprocessen, som ventetid på plader ellers godt kan skabe.

Eskos innovative tilgang til at kunne støtte dette flow handler om, at man flytter operationel kontrol yderligere opstrøms. Det gør man altså ved at integrere pladeproduktionsprocessen i prepress-arbejdsgangen.

Flexo klar til fremtidens udfordringer

Geert de Proost, direktør for Solutions Marketing hos Esko, siger om tiltaget:

- Med vores nye flexo-pladeløsninger sikrer vi, at flexotryk bevarer sin fremtrædende position og er klar til de forretningsmæssige udfordringer, som etiket- og flexotrykkerier står over for i dag.

Det er introduktionen af Automation Engine Quick Start til etiketter, som skal hjælpe trykkerierne i gang med en langt mere smidig og effektiv produktionsproces. Der er tale om en nøglefærdig workflow-løsning til etiketproducenter.

Løsningen indeholder en delmængde af de komplette Automation Engine-muligheder. Det gør det muligt at implementere et gennemprøvet automatisk workflow på bare en uge.

Derudover indeholder den komplette Automation Engine-løsning et modul til flexopladeproduktion, som gør det muligt at styre pladeprocessen fra prepress og effektivisere produktionen af etiketter yderligere, samtidig med at mandetimer og pladespild reduceres.

Nøglefærdige workflow

Automation Engine Quick Start til etiketter er en præ-konfigureret workflowpakke, der passer til de fleste vigtige prepressopgaver for etiketter, uanset hvilken trykteknologi der bruges - digital (toner og inkjet), flexo, offset eller dybtryk.

Det er en ideel løsning til etiketproducenter, der ønsker at starte prepress-automatisering uden behov for en omfattende implementeringsproces eller for workflowspecialister.

Løsningen omfatter opgaver som preflighting, tilføjelse og kontrol af stregkoder og indhold, ’trapping’, ’step-and-repeat’, trin og gentag, mærker- og kontrolstrimler samt automatisk rapportering.

En anden ny nøglefærdig løsning, WebCenter QuickStart til etiketproduktion, kontrollerer styringen af data inden for systemet og digitaliserer og strømliner fuldt ud kommunikation og samarbejde fra projektbriefing til produktionsgulv.

Med fuld automatisering og synlighed kan brugerne følge sporet af eksisterende trykte og digitale aktiver, hvilket fremskynder godkendelsescyklussen med en indbygget grafisk fremviser til både 2D og 3D-aktiver. Igangværende opgaver, status og køer til de forskellige forædlinger overvåges og præsenteres visuelt i et letforståeligt browserbaseret skærmbillede.

I Danmark er det Artwork Systems Nordic i Børkop som forhandler og hjælper med implementering af Eskos løsninger.

-hawin

 

 

 

 

 

30/8 2018
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet