HP Indigo stiller skarpt på trykkerierne
Det bliver lidt af et tilløbsstykke, når HP udstiller på årets Drupa-messe i Düsseldorf. Især er der store nyheder i den digitale verden med HP Indigos trykmaskiner. Det er løsninger, som skaber værdi for både trykkerier og brandowners
HP Indigo har netop annonceret, at de viser deres nye digitale trykmaskine, HP Indigo 8000, på messen sammen med masser af andre nyheder og opgraderinger af eksisterende løsninger.HP er blandt andet klar med opgraderinger for HP Indigos digitale trykmaskiner 20000 og 30000, samt nye farve- og substratvalg. Det er alt sammen løsninger, som giver trykkerier og brandowners nye muligheder, og som er svære at matche, ikke mindst fordi hastigheden er meget højere end tidligere set.
- Brugen af HP Indigos etiket- og emballageløsninger giver i stigende grad førende brands en fordelagtig position, når det handler om at møde forbrugernes krav om målrettede, meningsfulde og målbare løsninger, siger Alon Bar Shany, som er chef for HP’s Indigo Division.
Han fortsætter:
- Med udmeldingen om nyhederne bliver trykkerierne i stand til at sætte nye standarder for etiket- og emballageopgaverne, da større produktivitet, alsidighed og udnyttelsesgrad er konsekvensen af en lang række af de nye løsninger.
Ny løsning til etiketproduktion skaber værdi for kunderne
HP Indigo 8000 er en af de mest produktive digitale trykmaskiner til tryk på smalbaner. Den kører ’end-to-end’ etiketproduktion med dobbelt hastighed, i forhold til hvad de tidligere HP Indigo maskiner kunne klare.
Med højere hastighed giver maskinen trykkerier mulighed for at producere stor volumen af etiketter med op til 80 meter i minuttet. Kører maskinen in-line eller off-line med en ABG Fast Track semi-rotary stanseenhed, giver trykmaskinen et effektivt og totalt digitalt workflow. Brug af AVT inspektionsteknologi sørger samtidig for, at kvaliteten er i top og bliver tjekket i real-time.
De digitale trykmaskiner HP Indigo 8000, WS6800 og 20000 understøtter HP Indigo ElectroInk Premium White, en alsidig ny farve, som hjælper trykkerier med at levere et bredere spektrum af hvid med højt opacitet-niveau. Ud over det omfatter de tre digitale trykmaskiner en ny farveautomatpakke som perfektionerer farveægthed, konsistens og evnen til at gentage dem. Det gør det muligt for trykkerierne at gengive en hvilken som helst brand-farve.
Flere interessante emballager på spil
HP Indigo 20000 Digital Press omfatter endvidere en opgraderet løsning, som tilpasser den til nye trykmaterialer, eksempelvis inden for emballage. Polyethylen og fleksible materialer, plastemballage, shrink sleeve og indstøbte og trykfølsomme etiketløsninger til blandt andet låg og laminerede rør er muligheder.
Nye farveegenskaber, som gør avanceret farvetilpasning og farvekonsistens mulig på tværs af både opgaver, trykmaskiner og lokationer, gør afvikling af nye opgaver hurtigere, end det tidligere var tilfældet. HP Indigo med Pack Ready Lamination elliminerer indkørselstiden for nye opgaver og sørger for, at man øger leveringshastigheden.
Support til den nye HP Indigo ElectroInk Premium White i højkoncentrerede 20-kilo farvedunke er klar til brug i opgaver af industristørrelsen.
Nye muligheder for falsæskekarton
Den opgraderede HP Indigo 30000 Digital Press øger produktiviteten op til 30 % og muliggør masser af daglige opgaver med falseæskekarton. Trykmaskinen gør det endvidere muligt at trykke rigtigt mange forskellige emballageopgaver på syntetiske materialer, så som metalbestrøget pap, polyvinyl chloride, polypropylene og polyethylene terephtalate. Opgraderingen omfatter også nye og forbedrede sikringsløsninger, så som mikrotekst og stregkoder.
Tresu iCoat 30000 er designet specielt til in-line afslutninger af opgaver på HP Indigo 30000 Digital Press. Tresu-iCoat 30000 kan give beskyttelse og ’spot-varnish’ i en kørsel, ligesom nye muligheder for ornamentering med guld, sølv og andre højkonsistente flexofarver. HP Indigo 30000 Digital Press er også kompatible med HP partner converterløsninger til inspektion, skære-, folde- og limløsninger.
Opgraderingerne for HP Indigo 8000 Digital Press, HP Indigo WS6800, 20000 og 30000 Digital Press er klar her i 2016. Alle HP Indigos digitale trykmaskiner tilbyder HP PrintOS-forbindelse, som gør det muligt for kunderne at monitorere trykstatus på distancen. HP ProntOS bliver lanceret den 31. maj, 2016.
HP Indigos HP Indigo 50000Digital Press føjer sig til den lange række af nyheder. Det er en B1 trykmasine til ark i 746 X 1120 millimeter. Den kører fra rulle og skærer arkene og føder dem til tryk på begge sider.
Se nyhederne på Drupa
HP demonstrerer de nye løsninger fra den 31. maj til 10. juni i hal 17 på Drupa 2016 i Düsseldorf. Siden Drupa 2012 har kunderne været med til at fordoble antallet af den digitale trykmaskine HP Indigo WS6000 serier til mere end 1.000 enheder, og samtidig har man installeret mere end 80 HP Indigo 20000 og 30000 digitale trykmasiner.
-hawin