Grakom lancerer Fespa DenmarkFormand for Fespa Denmark, Niels Rask fra NS System.

Grakom lancerer Fespa Denmark

Skilte, sign- og tekstiltryk får nu sin egen brancheforening under navnet Fespa Denmark

Danske virksomheder, der arbejder med storformat og tekstiltryk, har i en årrække haft mulighed for at være medlemmer af Grakom, men nu får denne del af branchen for første gang sin egen forening.

- Skilte, lysreklamer, tekstiltryk og serigrafi, hvor man producerer på alle mulige former for materialer, er områder, hvor det går fornuftigt i disse år. Derfor har vi en forhåbning om, at der er mulighed for at få rigtig mange virksomheder med ombord i den her nye forening. Fespa Denmark vil være hjemmebanen for virksomheder, der trykker på alt muligt andet end papir, siger formand, Niels Rask.

Fespa gør branchen dygtigere

Det vil give en række fordele at være med i Fespa Denmark. Igennem foreningen har medlemmer mulighed for at søge om tilskud til undervisningsforløb og udviklingsforløb.

- Hvis man som virksomhed har et emne, man kæmper med – det kunne fx være en miljøproblematik – så kan man ansøge Fespa om eksempelvis at sponsorere at kursusforløb, siger Niels Rask.

Fespa Denmark vil desuden afholde arrangementer løbende for at gøre branchen endnu skarpere. Thomas Torp siger, at virksomheder i sign-segmentet har god grund til at glæde sig:

- Det er vores ambition at være samlingspunkt for skiltevirksomhederne i Danmark. Derfor vil vi aktivere vores tilknytning til Fespa ved at etablere Fespa Denmark. Så kan vi på en og samme tid levere helt målrettede tilbud og aktiviteter til de virksomheder, samtidig med at virksomhederne også får glæde af den service og rådgivning, vi i øvrigt leverer i Grakom. Det bliver simpelthen dobbelt så godt at være skiltevirksomhed i Grakom fremover.

-hawin

 

Fakta:

Fespa Denmark blev formelt etableret den 22. august, hvor bestyrelsen blev nedsat og vedtægterne godkendt. Allerede fra starten har Fespa Denmark mere end 100 medlemsvirksomheder og det tal forventes at vokse med det nye initiativ. Foreningen er en underforening til Grakom og bestyrelsen består af:

Niels Rask, NS System – formand

Per Nonbye, Nonbye

Peter Bisgaard, BIS Reklame

Jakob Lund, Lund Skilte

Christian Østerlund, Danske Lysreklame Producenter

På Sign, Print & Pack fra den 18.9. til den 19.9. kan du møde Fespa Denmark og høre mere om, hvad Fespa Denmark kan tilbyde sign-markedet.

2/9 2019
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet