Driftsikre og stabile farverInternationale brandejere og printvirksomheder går over til EGP, og interessen stiger hurtigt. Joelle Bédat fra Flint Group modtager ‘EGP Partner’ certifikatet af Kai Lankinen (Marvaco) i Stuttgart.

Driftsikre og stabile farver

Flint Group bliver tildelt Expanded Gamut Printing partnership-certifikat for sine flexofarver og flexoplader

Den globale udbyder af højkvalitets flexoplader og trykfarve, Flint Group, er for nylig blevet tildelt ‘EGP partnership’-certifikatet.

Certifikatet anerkender virksomhedens evne til at levere værktøjer til succesfuld implementering af denne moderne produktionsproces. Certifikatet blev tildelt af Marvaco Ltd., en aktør inden for moderne full HD EGP teknologi.

Talrige tryk ligger bag

Certifikatet tildeles for farverne og pladernes stabile og fremragende driftsikkerhed baseret på erfaringen fra talrige tryk fra adskillige trykkerier de seneste tre år.

Teknologien bag udvidet farvegamut bruges dagligt på de mest avancerede emballagetrykkerier. For at promovere den lettere implementering og blåstemplingen af processen har Marvaco og dens amerikanske partnervirksomhed, CSW Inc., tildelt partnerskabscertifikater til flexo trykkere og virksomheder, der fremstiller tryk i flexo.

De strengeste produktivitetskrav

- Trykkerierne har brug for talentfulde og kompetente partnere til implementering af EGP-teknologien. Flint Groups evne til at levere brugervenlig flexofarve og højkvalitets flexoplader er blevet testet på selv de mest krævende opgaver med forskellige materialer, siger Kai Lankinen, formand for Marvaco.

Han tilføjer, at stabiliteten og repeterbarheden af Full HD EGP’en opfylder brandejernes forventninger til kvaliteten og opfylder de strengeste produktivitetskrav fra trykkerierne.

Tæt samarbejde

- Vi er oprigtigt beærede over anerkendelsen af vores produkters vedvarende pålidelighed med ’EGP partnership’ certifikatet, siger Friedrich von Rechteren, VP sales EMEA & global marketing, Flint Group.

Han fortsætter:

- Hos Flint Group arbejder vi dagligt på alle kritiske kundeemner for at tilfredsstille vores kunders behov for evigt at forbedre omkostninger og kvalitet i overensstemmelse med vores hovedprincipper om, at det skal være bedre, hurtigere og nemmere at bruge.

- Siden påbegyndelsen af det første HD EGP projekt i 2015 har vi arbejdet tæt sammen med vores betroede partner Marvaco om at levere konsistente høj-kvalitets og driftsikre plader og farve, som lever op til de strenge krav om at implementere EGP-processen i trykkerivirksomheder. Vi er tilfredse med den fremgang vores to virksomheder har haft i de seneste år og ser frem til flere projekter inden for dette område.

Intet behov for manuel blanding

EGP teknologien gør det muligt at trykke uden behov for manuel blanding af specialfarver. De forskellige og præcise brandfarver implementeres med digitalt styret farveblanding, hvor CMYK farve-gamutten beriges f.eks. med yderligere OGV (Orange, Grøn, Violet) proces blæk.

Trykkerierne har meldt bemærkelsesværdig stigning i effektivitet og kvalitet, siden de er gået over til Marvacos Full HD EGP. Og ydermere er selv forbruget af farve og opløsningsmidler faldet drastisk, hvilket gør processen endnu grønnere end traditionel flexo tryk.

-hawin

 

 

17/4 2018
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet