Canon udvider imagePRESS V-serien

Canon udvider imagePRESS V-serien

Canon har netop lanceret sit nye flagskib V1350 og den nye V900-serie. V-serien er den seneste udvikling af imagePRESS-familie og sætter nye standarder for produktivitet

imagePRESS V-serien er en effektiv og brugervenlig familie af tonerbaserede produktionsprintere, der tilbyder en høj grad af automatisering, et stort udvalg af fremførings- og finishingmuligheder og integration med workflow-løsninger via PRISMAsync- eller EFI Fiery-controllere. Takket være de seneste tilføjelser findes der nu en imagePRESS V-printer til ethvert kommercielt og internt printmiljø, uanset størrelse og printbehov.

V1350 slutter sig til imagePRESS V1000 mid-range-produktionsprinteren, der blev lanceret tidligere i år, og tilbyder den højeste printhastighed, produktivitet og holdbarhed i imagePRESS-familien, mens light volume-produktionsprinteren V900 byder på det mest omfattende udvalg af applikationer, der kan printes med en så kompakt enhed. Serien er robust bygget og med henblik på bæredygtighed, og den er blevet udviklet til at levere kontinuerlig, driftssikker produktivitet, ensartet høj kvalitet samt suveræn for-bagside registrering.

V900 er ikke alene den mest kompakte printer i familien – den kan også fremstille et bredt udvalg af applikationer, takket være de medier, den understøtter: fra almindeligt 52 g/m2 og 70 g/m2 coated til kraftigt 350 g/m2, automatiske dupleksbannere på op til 762 mm og simpleksbannere på 1,3 m samt prægede og syntetiske medier. Denne alsidighed understøttes af den nyeste vakuumteknologi, der justerer sugekraften i henhold til medievægten – hvilket stabiliserer transporten af kraftige medier – samt fremføringsruller og robuste transportruller, der forbedrer stabiliteten ved transporten af tynde, kraftige og korte medietyper. Disse teknologier er med til at forhindre papirstop og gør, at der kan bruges et større udvalg af medier.

V900 byder på det mest omfattende udvalg af applikationer, der kan printes med en så kompakt enhed. Serien er robust bygget og med henblik på bæredygtighed, og den er blevet udviklet til at levere kontinuerlig, driftssikker produktivitet, ensartet høj kvalitet samt suveræn for-bagside registrering.

imagePRESS V1350: Et nyt flagskib
imagePRESS V1350 byder på en exceptionel ydeevne og den højeste produktivitet i sin klasse af tonerbaserede farveproduktionsprintere. Med en hastighed på op til 135 sider/min. håndterer den månedlige volumener på op til 2,4 mio. A4-sider, og takket være dens robuste design har den en levetid på op til 72 mio. A4-sider.


Printerens vakuum fremføringsmekanisme, en fladere papirtransport, den avancerede Print on Demand-Surface Rapid Fusing (POD-SURF)-enhed og det integrerede kølesystem understøtter lange perioder af hurtigt, kontinuerligt print i den allerbedste kvalitet uden papirstop, så både grafiske virksomheder og interne trykkerier kan få krævende opgaver hurtigere fra hånden og fremstille store volumener uden at behøve gå på kompromis.

Offsetlignende kvalitet er en selvfølge for V1350 og opretholdes fra det første til det sidste ark i ethvert job, uanset oplag. Multi-D.A.T.-systemet korrigerer farver og bevarer automatisk farveensartethed, selv ved kontinuerligt print, og den indbyggede, inline spektrofotometriske sensor automatiserer nøjagtige farvejusteringer efter behov. V1350 er designet med henblik på produktionen af højkvalitets- printapplikationer som brochurer, foldere, større mail-kampagner og takket være dens avancerede registreringsteknologier tilbyder den klassens allerhøjeste for- og bagside registrerings nøjagtighed (0,5 mm).

imagePRESS V1350 understøtter det største udvalg af medievægte (60 g/m2 - 500 g/m2) for en farvetonerprinter og en bred vifte af medietyper (herunder prægede og syntetiske medier). Den er fuldt kompatibel med det omfattende udvalg af inline-finishingudstyr fra Canon og fra andre teknologipartnere, så printleverandører kan tilbyde deres kunder digitale oplag af enhver størrelse uanset efterbehandlingskrav.
imagePRESS V900-serien – light volume-produktionsprinter, som tilbyder større applikationsfleksibilitet
Entry-level-modellen i V-serien, imagePRESS V900-serien, er ideel til virksomheder og organisationer, der har en månedlig printproduktion på op til 500.000 A4-sider. Den fås i tre forskellige modeller – V900, V800 and V700, med en maksimal printhastighed på henholdsvis 90 sider/min., 80 sider/min. og 70 sider/min. – og den er udviklet til produktionsmiljøer, hvor der kræves ensartethed, høj kvalitet, produktivitet og forskellige medier dag ud og dag ind.

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark fortæller:

-Med tilføjelsen af V1350 og V900 til vores imagePRESS V-familie vil både grafiske virksomheder og interne trykkerier kunne arbejde hurtigere og mere effektivt, og de vil kunne tilbyde et større udvalg af højkvalitets-printprodukter til deres kunder. imagePRESS V-serien bygger på effektiv og gennemprøvet, patenteret teknologi og er blevet udviklet ud fra tilbagemeldinger fra kunder.
Den bringer et nyt perspektiv til designet af digitale tonerprintere, hvilket gør den til en driftssikker løsning til printleverandører der ønsker at fremstille mange forskellige opgaver med en enkelt printer. Serien tilbyder flere automatiserede funktioner, en bred vifte af fremførings- og finishingmuligheder samt nem integration med workflows.

-Når man anvender printadministrationsprogrammer som PRISMAsync Remote Manager til at fjernbetjene, -overvåge og -håndtere opgaver på en eller flere printere og PRISMAlytics Dashboard til at få rapporter og til at overvåge og analysere KPI'er, kan man styrke ens rentabilitet gennem optimeret printydeevne og drage fordel af mindre manuel indblanding, mindre spild og øget produktivitet. Det skaber større frihed i produktionen, så vores kunder kan takke ja til flere opgaver og skabe mere vækst.

-lipe

25/10 2022
  • Introducerer ny inkjetpresse online 

    Introducerer ny inkjetpresse online 

    tryk-og-print ›Fujifilm præsenterer sin nye Jet Press 1160CF i EMEA-regionen ved en live online-event. Her kan man høre mere om den nye inkjetpresse, der supplerer Fujifilms eksisterende Jet Press 1160CFG, der blev lanceret på drupa 2024
  • Nilpeter og Multietiquetas styrker samarbejdet med ny FB-14-installation

    Nilpeter og Multietiquetas styrker samarbejdet med ny FB-14-installation

    tryk-og-print ›Partnerskabet strækker sig over flere generationer og er baseret på fælles værdier, familieejerskab og en fælles dedikation til kvalitet, innovation og langsigtet succes. Og så er samarbejdet en drivkraft  der fremmer labelinnovationen i Mexico
  • Nye modeller øger kreativiteten for brugerne

    Nye modeller øger kreativiteten for brugerne

    tryk-og-print ›Roland DG introducerer to VersaSTUDIO-printere for at udvide mulighederne for sine kompakte print/cut- og ''direct-to-object-enheder''
  • DM i 3D-print og AM Summit 2025 udspiller sig på HI-messen

    DM i 3D-print og AM Summit 2025 udspiller sig på HI-messen

    tryk-og-print ›Der skal dystes i avanceret 3D-print-teknologi, når HI-messen senere på året danner ramme om DM i 3D-print for erhvervsskoleelever. Mesterskabet er en del af messens 3D TECH-område, der blandt andet også rummer Dansk AM Hub, som andetsteds på messen som noget nyt forestår AM Summit
  • Fjern momsen: Fysiske bøger i fokus i ny rapport

    Fjern momsen: Fysiske bøger i fokus i ny rapport

    tryk-og-print ›En række centrale anbefalinger skal styrke læselysten hos børn og unge – blandt andet gennem flere bogkøb til skolebiblioteker og en fjernelse af momsen på trykte bøger. Grakom glæder sig over, at det trykte medie spiller en hovedrolle i arbejdsgruppens anbefalinger
  • UV-innovation over hele linjen

    UV-innovation over hele linjen

    tryk-og-print ›Fra 3. til 5. juni 2025 præsenterer hubergroup Print Solutions sit brede udvalg af fremtidsorienterede UV-printløsninger på IST UV Days 2025 i Nürtingen
  • HP præsenterer ny chatbot til trykproduktion

    HP præsenterer ny chatbot til trykproduktion

    tryk-og-print ›HP Nio er navnet på kunstig intelligens-agenten, der er en af flere nye funktioner i HP’s software og platforme. Den skal gøre det nemmere for trykkerier at automatisere arbejdsgange
  • Canon afslører flere nyheder i sin storformatportefølje på FESPA

    Canon afslører flere nyheder i sin storformatportefølje på FESPA

    tryk-og-print ›Tjek Canons seneste storformatnyheder ud på FESPA Global Print Expo 2025 i Berlin og oplev hvordan Arizona-, Colorado- og imagePROGRAF-printerne trykker på en række forskellige materialer