Canon afslører tre europæiske premierer i Berlin

Canon afslører tre europæiske premierer i Berlin

UVgel-funktionen FLXfinish+, Arozna-seriens hidtil hurtigste flatbedprinter og softwaren Prisma XL Suite til storformater bliver for første gang præsenteret på FESPA messen i denne uge

Canons Colorado-baneprintere er kendt for at give kunder valget mellem en fløjlsagtig, mat eller en farverig, glossy finish med blot ét ink-sæt. På messen FESPA 2022 præsenterer Canon det næste skridt for Colorado-serien: FLXfinish+, som giver en unik mulighed for at printe en blanding af matte og glossy finishes i ét print, ved blot ét klik på en knap.

-Ved at kunne vælge begge finishes i ét print kan printleverandører tage hele deres udbud af applikationer til det næste niveau: Fra at få brands til at skille sig ud med POS-materiale og reklamer til at gøre labels og overføringsbilleder levende med glossy detaljer, så de kan skabe flotte effekter på indendørs indretningsapplikationer.

Den patenterede UVgel-teknologi muliggør denne unikke effekt, uden at man behøver en ekstra lakkanal eller ekstra forbrugsstoffer. Alt dette gøres i én enkelt, fuldt automatiseret proces, så man kan have den kørende uden opsyn og uden ekstra driftsomkostninger, forklarer producenten.

Ny Arizona 6100 Mark II - den hurtigste flatbed-printer i Arizona-serien
Arizona 6100 Mark II præsenteres af Canon som en driftssikker, high-volume-, ægte flatbed-printer, der er nem at integrere i virksomheders workflow. Den er den nyeste model i den næste generation af Arizona-familien og er designet til grafiske virksomheder, der fremstiller store volumener af storformatsapplikationer. Arizona 6100 Mark II-serien er den hurtigste flatbed-printer i den globalt anerkendte Arizona-familie med printhastigheder på op til 220m²/t, og som kan køre i printmiljøer med årlige printvolumener fra 20.000 m² til 300.000 m².

Arizona 6100 Mark II-serien omfatter to modeller. Den første er Arizona 6100 XTS Mark II, der er udviklet til printleverandører, som bruger et mere forskelligartet udvalg af materialer, eftersom den kan printe på stort set alle rigide medier. XTS-versionen har uafhængig kontrol af vakuumzoner, hvilket betyder, at kunder kan håndtere flere plader, ualmindelige materialer og opdelte job samtidig for at sikre kontinuerligt print.

Den anden model er Arizona 6100 XTHF Mark II, som understøttes af Arizona High-FLOW-teknologien. Denne version er blevet designet til printleverandører og grafiske virksomheder, der arbejder med storformat, og som er specialiserede i emballage eller print på mere udfordrende materialer, som for eksempel det porøse bølgepap eller skæve medier som krydsfiner, der muligvis ikke forsegler vakuumområdet tilstrækkeligt. I denne model hjælper Arizona High-FLOW-teknologien med at holde mediet nede med en sugekraft, der er 15 gange højere end trykket, der udøves af vakuummet på Arizona XTS.

STORT med PRISMA XL Suite
På Fespa præsenterer Canon også PRISMA XL Suite. Den bygger videre på PRISMA-serien af printproduktions-workflowsoftware og er udviklet til at hjælpe grafiske virksomheder og printleverandører med at levere værdiskabende storformatprintapplikationer og automatisere produktionen af komplekse opgaver, samtidig med at de kan maksimere oppetiden for deres printere.

PRISMA XL Suite består af:

  • PRISMAguide XL, efterfølgeren til Arizona Xpert, som også er tilgængelig på vores Colorado-baneprintere. PRISMAguide XL er et effektivt og brugervenligt softwareprogram til design og jobautomatisering, og det hjælper brugerne med at automatisere og forenkle jobforberedelse og skabe printklare filer. Denne intuitive prepress-software gemmer filindstillingerne i en opskrift, så efterfølgende printjob kan forberedes hurtigere og nemmere, hvilket sikrer en fortløbende og effektiv produktivitet.
  • PRISMA remote-app - Sikrer, at kunder ikke alene kan overvåge job på deres Colorado-baneprintere, men at de også får meddelelser, hvis de skal gøre noget, så de kan holde driften kørende døgnet rundt.
  • PRISMAservice – En ny, cloud-baseret platform, der givere hurtigere og mere effektiv kundesupport for Arizona- og Colorado-printere. PRISMAservice er også tilgængelig til partnere, der ønsker at servicere og vedligeholde installerede maskiner.

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark fortæller:

-Printleverandører og grafiske virksomheder, der arbejder med storformatapplikationer, skal kunne reagere på de nyeste forbrugertrends, som for eksempel den større efterspørgsel efter personalisering og skræddersyede applikationer, samtidig med at de opretholder rentabiliteten – selv når de fremstiller prøver eller enkelte print. Vores kunder er hele tiden på udkig efter at skabe værdi for deres kunder og tilbyde 'det der lille ekstra', som får dem til at skille sig ud fra konkurrenterne. Samtidig kræver strammere deadlines, at man kan køre printerne døgnet rundt med færre operatører, så kunderne skal kunne integrere workflow-automatisering i deres daglige drift ved hjælpe af smarte teknologiløsninger.

-lipe

31/5 2022
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet