Agfas Orca klar til drift

Agfas Orca klar til drift

Inkjet-printeren til storformat, SpeedSet Orca er færdigtestet hos The Delta Group og begynder daglig drift samme sted. For producenten Agfa er det lidt af en milepæl

Agfas kunde, engelske The Delta Group har afsluttet betatestningen af den nye single-pass vandbaserede digitale trykpresse, SpeedSet Orca. Ifølge Agfa, vil den redefinere den velkendte inkjet-print-teknologi.

Delta Group var det første trykkeri der indgik aftale om at afprøve SpeedSet Orca.

Det var i 2024. Efter en vellykket installations- og testfase er trykpressen nu i daglig produktion og vil snart begynde skifteholdsarbejde, hvilket er en vigtigt begivenhed i Orcas bevægelse hen mod fuld kommerciel tilgængelighed.

Martin Shipp, coo hos The Delta Group har da også haft store forventninger til den nye trykpresse, og han er glade for at se, at den lever op til dem.

Både hvad hastighed, kvalitet og mere bæredygtighed angår. Det er nemlig elementer, som alle er afgørende for virksomhedens digitale transformation.

- Inkjet-printeren er så alsidig, at vi kan bruge den til en lang række forskellige applikationer med forskellige fiberbaserede substrater.

- Vi kan køre opgaver, som vi traditionelt ville have kørt på vores offsetlinjer, hvilket giver os meget større fleksibilitet i produktionen uden at gå på kompromis med kvaliteten, forklarer Martin Shipp.

SpeedSet Orca er en single-pass vandbaseret løsning, som Agfa udråber til at være den mest produktive B1-inkjetprinter på markedet med en tophastighed på op til 11.000 B1-ark i timen.

Coo hos The Delta Group, Martin Shipp. 

Ifølge producenten gør dens fleksibilitet det muligt at producere små oplag mere omkostningseffektivt, samtidig med, at den tilbyder en kvalitet, der kan sammenlignes med offset- og flexotryk.

Som en digital løsning eliminerer den endvidere klargøringstider og trykforbrugsvarer, hvilket hjælper konvertere med at reducere spild og skifte mellem opgaver, hvilket forbedrer effektiviteten på produktionsgulvet.

Dens offset-lignende kvalitet, brede farveskala og indbyggede digitale primer- og lakeringfunktioner gør den anvendelig som supplement til eksisterende offset- og flexoproduktionslinjer.

Den kan også håndtere et bredt udvalg af substrater, herunder foldeæsker, minibølgepap og papir.

Martin Shipps entusiasme for den nye printløsning bliver matchet af Richard Cotterill, global sales manager - packaging hos Agfas digital printing solutions-division.

- Jeg vil gerne takke teamet hos Delta for deres engagement og samarbejde. Det har været en ære for os at kunne afprøve SpeedSet Orca i den virkelige produktionsmiljø hos en markedsleder som The Delta Group. Vi kunne ikke have ønsket os et bedre testområde for denne banebrydende innovation, siger han og fortsætter: 

- Vores venner hos Delta har bevist, at SpeedSet Orca er den mest avancerede digitale inkjet-printer, der kan opfylde nutidens trykkeriers behov.

- Men den er også designet til fremtiden og understøtter trykkerier, når de ekspanderer til nye markeder og dermed opnår bedre trykkvalitet og kan anvende et bredere udvalg af substrater. SpeedSet Orca er toppen af den digitale bølge og markerer en ny æra for digital tryk og emballage, opsummerer Richard Cotterill.  

-hawin 

25/8 2025
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet