Stora Enso investerer yderligere i biomateriale

Stora Enso investerer yderligere i biomateriale

Den svenske koncern udvider med et kompetencecenter i Småland og flere valgmuligheder i sammensætningen af fibre i materialet DuraSense, som kan erstatte plast i en lang række produkter

Stora Enso lancerede produktionen produktet tidligere på året på Hylte Mølle i Småland. Det betår af træbaserede biokompositter som naturlige træfibre, bindemidler i form at polymer og andre tilsætningsstoffer.

Sammensætningen gør produktet lige så formbart som plast, men også lige så holdbart og bearbejdeligt som træ. Derfor egner det sig til produktion af en lang række produkter som flasker, køkkenredskaber, paller med mere.

Efterspørgslen er så stor, at Stora enso nu vil udvide med et Biocomposites Competencecenter, som bliver bygget i en af de eksisterende bygninger på Hylte Mølle.

Kompetencecenteret vil rumme laboratorie- og pilotfaciliteter, præstations- og testfunktioner og et showroom.

- På det nye center vil vi kunne dele vores viden med vores kunder og hjælpe dem med testkørsler og produkttest, trin for trin, siger Patricia Oddshammar.som er leder af biokompositter i Stora Enso, og fortsætter:

- Med det nye udstyr på plads vil Stora Enso kunne give DuraSense-brugere flere valgmuligheder i de tekniske egenskaber og valg af fibre til biokompositterne, og også tilbyde attraktive priser i forhold til traditionel plast. Det vil gøre det nemmere for kunderne at skifte fra eksisterende materielle løsninger til dem, der er baseret på biokompositter.

Byggeprojektet, der er budgetteret til over 52,5 millioner kroner forventes af være færdigt til næste år.

-lipe

 

16/8 2018