Returkasser vigtige i kampen om webshop-kunder
Returkasserne fra DS Smith gør det nemt og enkelt for slutkunderne både at åbne pakkerne og returnere eventuelle varer.

Returkasser vigtige i kampen om webshop-kunder

De rette returkasser minimerer omkostningerne og giver tilfredse slutkunder

Webshopkunder stiller store krav. Nok surfer mange nettet tyndt for at finde de bedste priser, men den samlede pakke af ydelser skal også være i orden.

Den professionelle webshop skal derfor ikke kun tænke salg, men på hvordan hele købsoplevelsen bliver for kunden.

Det skal være nemt at finde den rette distributør. Leveringen skal være hurtig. Man vil have valgfrihed med henblik på, hvor distributøren leverer varerne, og om det altså er på privatadressen, i Brugsen, pakkeboksen eller nærmeste posthus. Og så skal det være nemt at returnere varerne, hvis man ønsker det.

Ja, bekvemmelighed er blevet næsten lige så vigtig for valget af webshop som prisen på varerne, og her spiller den rigtige form for emballage en stor rolle ikke mindst i forhold til returforsendelser.

Første og anden lukning

DS Smith er en af de emballageproducenter, som har udviklet en emballage, der gør returforsendelserne enkel og nem.

Et team af virksomhedens designere har udviklet nogle helt unikke ’returkasser’ med fokus på bekvemmelighed. Udover at bringe varerne sikkert frem, gør returkassen det nemt og bekvemt for webshoppens kunder at sende varerne retur, hvis de har behov for det.

Det unikke ved returkasserne er, at de har indbygget tyverisikring på grund af kassens fuldbund. Det gør dem velegnede, når man sender lette produkter. Papkassen har indbygget dobbelt tape, både til første lukning og til lukning af returforsendelsen.

Derudover har emballagen indbygget ’oprivning’ til åbning af kassen. Udover at være bekvemmeligt for kunden er det en detalje, som også minimerer åbningsskader på produktet, da man undgår at bruge kniv eller saks.

Returkasserne sparer dermed webshoppen for bøvl og omkostninger, samtidig med at de gør oplevelsen for slutkunderne super god.

Minimerer volumen og omkostninger

- Hvem har ikke prøvet at skulle sende en pakke retur som forbruger og så mangle emballagen og tapen. De problemer gør vores kasser op med, siger Lean Lysdahl Thomsen, som er produktchef for emballage hos DS Smith.

Som han forklarer, sparer man også tid og penge med DS Smiths ’E-shop kasser’.

- Forsendelse står for en stor del af omkostningerne, når man driver en webshop. Derfor udviklede vi som de første i Danmark en decideret webshopkasse. Nedskæringsrillerne gør det muligt at minimere volumen for emballeringen af de enkelte varer, som man sender ud til kunderne.

- Dermed kan den hurtig minimere omkostningerne til forsendelsen, siger Lean Lysdahl Thomsen og kommer ind på, at e-shopkassen er perfekt til de webshops, som benytter sig af GLS eller Post Danmark som distributører. Hos dem varierer prisen nemlig i forhold til pakkernes volumen og vægt. Med nedskæringsrillerne tilpasser man kassen i højden. Det giver et hurtigt overblik over fragtinddelingen og minimerer dermed også brugen af fyld, så man får den rette mængde i.

-hawin

 

 

17/12 2015