Pakkelinje til 6-sidet indpakning af paller med tunge stålplader

Pakkelinje til 6-sidet indpakning af paller med tunge stålplader

Tentoma A/S har installeret en RoRo StretchPack® pakkeløsning hos polske Pruszynski Sp. z o.o nær Warszawa. Virksomheden producerer ståltage og facader, og den nye pakkelinje anvendes til indpakning af paller med tunge stålplader - en proces, der tidligere foregik manuelt

De indpakkede paller inkl. stålplader har en bredde på 1250 mm, en længde på 3000 mm og er 220 mm høje.

Pruszynski ønskede at automatisere processen, og har valgt en RoRo StretchPack® pakkeløsning fra Tentoma A/S.

Pakkelinjen omfatter også et bevægeligt indføringsbånd, som fører den tunge palle igennem RoRo StretchPack® maskinen, og den polske fabrik har dermed fået en fuldautomatisk pakkeløsning til 6-sidet forseglet indpakning, som derved beskytter virksomhedens produkter imod fugt og skidt. 

Horisontal og foliebesparende indpakning
RoRo StretchPack® er 6-sidet forseglet indpakning i en rørformet strækhættefolie. Teknologien er baseret på det kendte vertikale hættestrækløsning til 5-sidet indpakning af f.eks. paller.

Tentoma A/S har videreudviklet teknikken til brug for horisontal indpakning i en hættestrækfolie, hvilket giver mulighed for en 6-sidet indpakning, som er 100% forseglet.

RoRo StretchPack® er velegnet til 100% vandtæt indpakning af ruller, byggematerialer og andre større produkter. Ved at anvende strækhættefolie undgår man at bruge unødvendig meget folie til indpakning.

Ved at skifte til RoRo StretchPack®, oplever kunderne typisk en reduktion i folieforbruget på mellem 25-60% i forhold til konventionelle indpakningsmetoder.

-lipe

28/3 2023