nemlig.com kommer helt ud i kanterne - næsten

nemlig.com kommer helt ud i kanterne - næsten

nemlig.com mærker stor efterspørgsel og lancerer nu sin største geografiske ekspansion, så endnu flere forbrugere på Sjælland, Fyn, Jyllandog Nykøbing Falster får adgang til dagligvarer online. Samtidig introduceres en ny leveringsform i dagtimerne, hvor kunderne ikke behøver at være hjemme ved levering

Aldrig før har så mange danskere efterspurgt muligheden for at handle dagligvarer på nettet, og det får nu nemlig.com til at udvide leveringen til at dække hele Fyn, en endnu større del af Øst-og Midtjylland, Trekantområdet, Nordjylland samt Vest-og Sydsjælland og Nykøbing Falster.

Fra d. 12. maj og et par uger frem udvides nemlig.coms leveringsområde med yderligere 800.000 borgere.

Dermed kan mere end fire ud af fem husstande i Danmark nu modtage varer fra nemlig.com på alle tidspunkter af døgnet inkl. om natten.

- Onlinehandlen af dagligvarer har fået et ekstra skub i 2020, hvor indkøbsvanerne har ændret sig radikalt efter udbruddet af Covid-19. Hos nemlig.com mærker vi en stor efterspørgsel fra danskerne, og med denne udvidelse kommer nemlig.com samlet set til at levere til mere end fire ud af fem husstande i Danmark. Det er vores største geografiske udvidelse til dato, og vi har længe set frem til at kunne imødekomme den store efterspørgsel, der er i de mange nye områder. Det er et vigtigt skridt på vej mod at kunne levere dagligvarer til hele Danmark, siger Stefan Plenge, CEO og stifter af nemlig.com.

Ny leveringsform sikrer dagligvarer til døren

nemlig.com introducerer samtidig en helt ny leveringsform, Fleksibel Levering, som onlinesupermarkedet har arbejdet på desidste otte måneder.

Ved denne leveringsform stilles varerne ved hoveddøren i specialdesignede kasser, så kunderne ikke behøver at være hjemme for at modtage varer.

Ligesom ved natlevering stilles varerne i papkasser og termokasser med køleelementer og tøris, som sikrer, at varerne holder den rette temperatur. Ved næste levering stilles emballagen blot ud, hvorved chaufføren tager denne med retur.

Det vil stadig være muligt at bestille dagligvarer og måltidskasser med Personlig Levering, hvor chaufføren afleverer varerne personligt i det valgte tidsinterval.

Fra d. 12. maj vil det nye leveringsområde dække hele Fyn og en endnu større del af Øst-og Midtjylland. Her vil nemlig.com dække området helt fra Grenå til Viborg og Herning og alle byer derimellem.

Fra d. 19. maj udvides leveringsområdet i Trekantområdet og Nordjylland. Her vil nemlig.com levere fra Bjert i øst til Esbjerg i vest, ligesom at nordjyske byer som Frederikshavn, Sæby og Hjørring kan bestille varer fra nemlig.com.

Fra d. 26. maj kommer Vest-og Sydsjælland med som et nyt leveringsområde, så nemlig.com kan levere på hele Sjælland, ligesom at varevogne med nemlig.com logoet også kører til Nykøbing Falster.

-hawin

11/5 2020