Bring vokser i Danmark – og søger flere pakkeshops

Bring vokser i Danmark – og søger flere pakkeshops

Bring lægger en rekordstor julehandel bag sig. Pakkefirmaet ønsker at udvide med flere muligheder for pakkeafhentning i lokalområder, og søger derfor flere pakkeshops i b.la. Nordjylland, Østfyn og Aalborg og omegn

I takt med at Bring vokser i Danmark, ønsker leveringsfirmaet at øge servicen i hele landet. Af den grund efterlyses der nu flere pakkeshops – gerne, men ikke udelukkende, i mindre lokalsamfund.

- Vi har oplevet stor tilvækst i Danmark de seneste år, og nu vil vi gerne øge servicen over hele landet. Vi ved, at mange sætter pris på det enkle i at afhente deres pakker fra en pakkeshop, og samtidig kunne benytte lejligheden til at handle det sidste ind fra indkøbslisten.

- Med denne investering ønsker vi at mindske afstanden til nærmeste pakkeshop – sådan at så mange danskere som muligt, kan hente deres pakker lokalt, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør i Bring.

Områder af særlig interesse:
Bring ønsker at etablere flere agenter i hele Danmark, men følgende områder er særligt interessante:

  • Syd- og Østfyn
  • Nordlige/Midtsjælland
  • Storkøbenhavn
  • Nordjylland/Aalborg området

 -hawin

1/2 2023