Plastdagen stiller skarpt på energi og klimaSidste års Plastdag i Industriens Hus i København

Plastdagen stiller skarpt på energi og klima

Plastindustriens årlige konference afvikles den 25. maj. Det seneste år har energikrisen haft konsekvenser for hele vores samfund. Ikke alene har den udfordret vores traditionelle forbrugsmønstre, men den har også givet anledning til nye og innovative løsninger. Derfor er overskriften for Plastdagen i år Energi og klima: Udfordringer eller muligheder?

Mange virksomheder er blevet tvunget til at tænke i nye baner og fokusere endnu mere på energioptimering og bæredygtighed. Plastindustrien er en af de brancher, der har oplevet dette fokus på energieffektivitet, og Plastdagen 2023 sætter fokus på de udfordringer, som energi og klima udgør for industrien, men også på de muligheder, den nye situation indebærer.

Arbejdet med programmet er i gang

Igen i år vil programmet bestå af oplæg fra en lang række relevante personer med kendskab til branchen.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien siger:

– Vi glæder os meget til at byde alle deltagere velkommen til Plastdagen 2023. I Plastindustrien ønsker vi at sætte fokus på de gode og lærerige erfaringer med energi og klima, som foreningens medlemmer har gjort i årets løb og vi er netop i disse dage i færd med at sammensætte et program for dagen, der forhåbentlig er både udfordrende, lærerigt og underholdende.

-lipe

22/2 2023