Fotokonkurrence stiller skarpt på plastikforurening

Fotokonkurrence stiller skarpt på plastikforurening

Projekt Plastfrit Hav inviterer alle til at deltage og på den måde få sat det stigende miljøproblem på den politiske dagsorden. Førstepræmie på 15.000 kr.

Et billede siger mere end tusind ord, er der et ordsprog, der lyder. Det synes også at være tankegangen i en ny, stort anlagt fotokonkurrence, som netop er lanceret af Projekt Plastfrit Hav, som Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien står bag.

Konkurrencen bærer titlen 'Plastik Pletskud'. Formålet er - gennem folks indsendte billeder - at kunne stille skarpt på den stigende mængde plast i havet, så problemet i endnu højere grad kan komme på den miljøpolitiske dagsorden.

– Ved at sætte fokus på plastik i naturen kan vi hjælpe hinanden med at få sat problemet på den miljøpolitiske dagsorden, siger projektleder Torsten Geertz-Hansen.

Fire kategorier og store præmier

Der er fire vinkler på plast i havet, og de er delt i op i kategorierne: den grimme, den smukke, den kreative og Kun for børn.

Kampagnen løber i fem måneder, frem til d. 1. oktober, og spænder over fire forskellige kategorier. Er man så dygtig at nå helt til tops i en af de fire kategorier, kan man se frem til en førstepræmie på hele 15.000 kr.

Nummer to får 10.000, mens tredjepladsen modtager 5.000 kr. I den særlige børnekategori kan vinderen se frem til at modtage et GroPro Hero 5-kamera.

Alle kan være med

Alle, uanset alder og fotografiske evner, opfordres til at deltage. Alle kameratyper accepteres – inkl. ens egen smartphone – og der er ingen begrænsninger for antal af billeder, man må indsende.

Juryen, der skal bedømme folks bidrag, består af tidl. miljøminister Ida Auken, stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, kurator på Den Blå Planet Lars Skou Olsen og fotograf Casper Tybjerg.

I bedømmelsen af de indsendte billeder lægger juryen særlig vægt på tre forhold:

  • Kvalitet (skarphed/eksponering/farver etc.)
  • Kreativitet (opfindsomhed/perspektiv etc.)
  • Budskab (et klart budskab er en stor fordel)

‘Plastik Pletskud’ er en del af projekt Plastfrit Hav, et samarbejde mellem Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien. Projektet støttes af Velux og Villum fonden.

-lipe

18/5 2017
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Alt i forsendelsesemballage
  • Nova-Pack

    Nova-Pack

    Komplette emballageløsninger
  • RajaPack

    RajaPack

    5.500 emballageprodukter – Leveret indenfor 48/72 timer.
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Antalis

    Antalis

    Industriemballage, maskiner og løsninger til produktion, transport og opbevaring
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer