Festivaler vil have klimavenlige armbånd

Festivaler vil have klimavenlige armbånd

Hos Ikast Etiket, der leverer festivalarmbånd til festivaler i hele Europa, er de ikke i tvivl: Kunderne går for alvor går den grønne vej i 2019. Festivalarmbåndene som gæsterne får om håndleddet skal være produceret med tanke på miljøet

Grøn Koncert er én af de festivaler, der har valgt de bæredygtige armbånd.
Fravalg af sugerør og genanvendelige ølkrus er blandt de nyeste tiltag på festivalerne i det danske landskab for at sætte fokus på bæredygtighed. Grøn Koncert har sammen med en række andre festivaler i år valgt at erstatte engangsplastølkrus med genanvendelige ølkrus, men også festivalarmbåndet har fået en grøn make-over.


- På Grøn vil vi gerne være med til at mindske plastikaffald på vores festivaler. Samtidig vil vi gerne sikre, at det plastaffald vi har, bliver genanvendt, hvilket vi blandt andet gør med vores plastkrus. Derfor har vi også valgt festivalarmbånd i PET, der er produceret af brugte plastflasker, som er blevet omdannet til tekstilfibre. Det er måske en lille ting, men hvis vi skal gøre en forskel, skal vi huske, at de små ændringer også tæller i det store miljøregnskab fortæller Nikolai Milman, der er projektleder på Grøn.

Fremtiden er bæredygtig
Gennem de sidste år har Grøn arbejdet på nye måder, hvorpå de kan sikre en bedre affaldssortering og håndtering af pant på festivalpladserne. Både til glæde for gæsterne og miljøet.
- Grøn besøger otte byer på en sommer og vi er i berøring med rigtig mange mennesker. Derfor skal vi som festival også gå foran, når det gælder miljøet. Rigtig mange unge mennesker tænker og handler allerede bæredygtigt, men forhåbentligt kan vi med vores tiltag være med til at inspirere endnu flere gæster til at tænke over, hvordan de kan være med til at passe på miljøet, forklarer Nikolai Milman.

Bæredygtigt er lækkert
Hos Ikast Etiket, der har leveret festivalarmbånd til både små og store festivaler igennem flere årtier, er de ikke i tvivl om, at bæredygtige løsninger har fået høj prioritet i år.
- Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for miljøet. Derfor har vi udvidet vores produktsortiment, så vi forhåbentligt kan skubbe flere kunder i den grønne retning. Festivalerne vil stadig have eksklusive og lækre løsninger, der ikke nødvendigvis skriger bæredygtighed i udtrykket. Heldigvis er udviklingen med os, så vi kan tilbyde løsninger i høj kvalitet, der samtidig er bæredygtige, fortæller Vera Bjørt, der nu dagligt er i kontakt med kunder, der efterspørger bæredygtige løsninger. Sådan var det ikke for bare ét år siden.

Fakta
Bæredygtige festivalarmbånd kommer i forskellige kvaliteter. De mest populære hos Ikast Etiket er lavet i recycled PET. Det er brugte plastflasker, der er blevet omdannet til tekstilfibre.
Bæredygtige armbånd kan også laves i bambus eller økologisk bomuld.
Kork og bambus bliver også mere og mere populært. Både fordi produktionen tager hensyn til miljøet, og samtidig er bambus og kork 100% nedbrydeligt i naturen.

-lipe

6/6 2019