De nominerede er på plads

De nominerede er på plads

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. Nu er de nominerede til årets pris fundet

Med Plastprisen markerer Plastindustrien de helt særlige bedrifter i plastbranchen. Fra og med 2017 uddeles Plastprisen efter nye kriterier og på en helt ny måde, hvor Plastindustriens medlemmer selv udpeger vinderen

Fra og med 2017 er konceptet omkring Plastprisen moderniseret.

Der lægges i udvælgelsen vægt på, at vinderen af Plastprisen lever op til et eller flere af følgende kriterier:

  • Har vist succesfulde veje til at fastholde og udvikle plastproduktion i Danmark
  • Har fremmet kendskabet til plastens muligheder
  • Har demonstreret innovative måder at bruge eller producere plast på
  • Har påtaget sig et ekstra socialt, uddannelses- og / eller miljømæssigt ansvar
  • Har bidraget til at løfte øvrige dele af den danske plastbranche

Alle kan indstille en potentiel prismodtager. Det er både muligt at indstille andre og sig selv, sin egen virksomhed, institution eller sit eget produkt.

De nominerede er:

 

  • Fluisense A/S for Fluispotter
  • Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra
  • Henrik Beha Pedersen, Plastic Change
  • LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge
  • Aage Vestergaard Larsen A/S

Plastindustriens medlemmer stemmer herefter på de forskellige nominerede og udvælger dermed den endelige vinder. Hver medlemsvirksomhed har en stemme. I tilfælde af stemmelighed er det Plastindustriens bestyrelse, der træffer den endelige afgørelse.

Plastprisen uddeles på Plastdagen den 4. maj.

Vinderen af Plastprisen 2017 modtager, foruden hæderen, 50.000 kroner og en statuette designet af kunstneren Markan Christensen.

-hawin

18/4 2017