BASF og Lactips i partnerskab om biobaseret film

BASF og Lactips i partnerskab om biobaseret film

Den tyske kemikalievirksomhed har skrevet kontrakt med franske Lactips om markedsføring af Lactips vandopløselige, bio-baserede og fuldt biologisk nedbrydelige materialer til både industriel og privat brug

Det langsigtede partnerskab støtter BASFs strategi om at udnytte bæredygtige løsninger til at drive virksomhedens vækst.

Lactips er et ungt, fransk selskab inden for biologisk nedbrydeligt plast. Virksomheden fokuserer på udvikling af teknologien til filmmaterialer baseret på teknisk kasein, der er udviklet af mælkeprotein. Materialet bliver bl.a. brugt til vandopløselig film til opvasketabs.

BASF vil bruge sin ekspertise inden for net- og forsyningskæden til at markedsføre produktet.
- Bæredygtighed spiller en vigtig rolle i alle vores forretningsprocesser, siger Robert Parker, direktør, New Business Development hos Care Chemicals, BASF, og fortsætter:

- Lactips løsning til film til opvasketabs supplerer vores eksisterende portefølje af bæredygtige tilbud. Det giver os mulighed for at give vores kunder en bred portefølje af biologisk nedbrydelige produkter.

Administrerende direktør for Lactips, Marie-Hélène Gramatikoff, siger om samarbejdet:
- Lactips er stolt af at få sin teknologi markedsført af en førende global partner med et stærkt netværk. Vi vil drage fordel af BASFs erfaring og seneste udvikling inden for rengøringsindustrien.

-lipe

13/5 2019