Tre nye robot-virksomheder i rugekassen hos Odense Robotics

Tre nye robot-virksomheder i rugekassen hos Odense Robotics

Odense Robotics StartUp Hub byder velkommen til tre nye robotvirksomheder, som i det kommende år vil få både teknisk og forretningsmæssig sparring på deres produkt i Teknologisk Instituts Robotinnovationshal i Forskerparken i Odense

Virksomhederne har været gennem en udvælgelsesproces hen over foråret, hvor det samlede ansøgerfelt er blevet screenet og virksomhedernes forretningspotentiale og teknologiske niveau er blevet nøje vurderet.

Fire virksomheder fik mulighed for at præsentere deres forretningsidé for et board, bestående af virksomhedsejere, investorer og fagprofessionelle, som indstillede de tre virksomheder til at indgå i programmet. Virksomhederne bliver vurderet efter fire parametre: (1) graden af innovation, (2) mulighed for skalering (udbredelse), (3) teamets sammensætning og kompetencer og (4) mulighed for samarbejde med eksisterende virksomheder i klyngen. Disse virksomheder er udvalgt:

KUBO Education

To ingeniørstuderende fra SDUs, lærings- og oplevelsesteknologi, Tommy Schou Lund Outzen og Daniel Friis Lindegaard har lavet en prototype på en relativ enkelt robot, som gennem leg og kreativ problemløsning skal lære børn helt ned til 4-års alderen og grundskoleelever principperne bag kodning og programmering. Robotten er det centrale element i en hel læringsplatform til børnehaver og skoler. Robotten kan bevæge sig i baner hen over nogle felter, som kan sammensættes på et utal af måder, og derigennem lærer børnene at samarbejde om at analysere og løse problemer/opgaver på en kreativ måde.

Robotic Sport Solutions

Stiftet af Dani Feller og Jakub Elzbieciak har udviklet en prototype til en robotplatform til intelligent of GPS-styret opsamling af bolde på golfbaner. Der findes så vidt vides ikke produkter på verdensplan, som har lavet netop denne kombination af GPS-styret robot og opsamlermodul, målrettet golfmarkedet. Med løsningen følger et brugervenligt og tabletbaseret styresystem, hvor flere robotter kan tilkobles og kørezoner planlægges. Dani er Israel, gift med en dansk læge, og Jakub er fra Polen. Begge har studeret Innovation & Entrepreneurship ved Erhvervsakademiet i Aarhus. Nu har de flyttet virksomheden til Odense for at være del af Startup Hub’en.

Robot At Work

Stiftet af to erfarne herrer inden for hver deres felt Anders Martiny med baggrund inden for automation og Finn Christensen med baggrund inden for byggeri og energirådgivning. Har udviklet en robotbaseret ’sprøjtestøbe-løsning’ til en ny type isoleringsmateriale, med højere isoleringsværdi og lavere CO2-aftryk end eksisterende produkter på markedet. Materialet kan så at sige støbes direkte på konstruktionen ude på byggepladsen og kan formes i 3D, hvilket åbner helt nye muligheder for arkitektur, konstruktion og facadedesign. Arbejdsmetoden er både hurtigere (intet stillads nødvendig) mere fleksibel og dermed også billigere. Anders Martiny kommer fra Svendborg og Finn Christensen fra Sorø, hvor fra han det kommende år vil pendle til Odense.

-I de kommende år vil robotterne være omkring os i endnu højere grad end nu, både på arbejdspladsen, i undervisning og i fritiden – og det er de tre virksomheder rigtig gode og lovende eksempler på, siger Kurt Nielsen, chef for Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Virksomhederne vil få sparring fra TI’s robotkonsulenter og sparring på forretningsplan og tiltrækning af investorkapital fra Udvikling Fyn og Invest in Odense.

-hawin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Odense investerer i kommende arbejdspladser

Når virksomhederne er flyttet ind i de nye faciliteter, venter der et individuelt sammensat forløb med en række milepæle undervejs. Odense Kommune har bevilliget en medfinansiering på 2 mio. til programmet.

 

- StartUp Hub’en er et element i Odenses strategi om at understøtte det stærke robotmiljø, som findes i byen. Det gør vi ved at styrke startup-miljøet, tiltrække investorkapital og nye virksomheder – både danske og internationale, siger borgmester Anker Boye og tilføjer: - Det gode ved at bringe kreative og innovative mennesker sammen er, at det åbner rum for sparring og nye samarbejder, og det glæder mig at se, at virksomhederne deler ideer og hjælper hinanden på kryds og tværs. Som kommune er vores opgave, at skabe gode rammer for virksomhedernes vækst. Når det handler om robotområdet viser vores analyser, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år, og det er en udfordring, vi i øjeblikket arbejder meget på at finde nye løsninger på i samarbejde med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

 

 

 

Alle robotrelaterede virksomheder – danske såvel som udenlandske – kan søge optagelse og dermed blive en del af robotklyngen i Odense. Virksomheden skal dog flytte sine aktiviteter til Odense for at indgå i programmet.

Det forventes, at endnu en startup-virksomhed får plads i Hub’en i starten af det nye år.

 

Næste optagelsesrunde til StartUp Huben er 31. august, og der holdes løbende møder med interesserede virksomheder.

 

 

 

Fakta om Odense Robotics StartUp Hub:

 

- Odense Robotic StartUp Hub er initieret af Odense Robotics i samarbejde med Teknologisk Institut og er finansieret af Odense Kommune og Teknologisk Institut i fællesskab. Finansieringen udmøntes i form af gratis husleje og de timer, som de faglige konsulenter fra hhv. TI og OR har i forbindelse med samarbejde og sparring til virksomhederne.

 

- Der er to årlige ansøgningsrunder – i marts og september

 

- StartUp Hub’en er åben for alle ansøgere – uanset geografi. Men bliver man optaget, er det et krav, at man har den største del af sin virksomheds aktivitet i Odense.

 

- Virksomhederne bliver vurderet efter fire parametre:

  • innovationsgrad,
  • mulighed for skalering (udbredelse)
  • teamet
  • mulighed for samarbejde med eksisterende virksomheder i klyngen

 

Boardet, som udvælger virksomhederne, består af: (læs mere om boardet her)

 

- Esben Østergaard, teknisk chef og stifter af Universal Robots

- Lars Hansen, direktør og stifter af bl.a. Egatec og Inwatec

- Steffen Enemark, direktør i ABB Robotics

- Kurt Nielsen, centerchef for robotteknologi på Teknologisk Institut

- Thomas Juhl, projektkonsulent hos Væksthus Syddanmark

- Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør, Vækstfonden

- Johnny Killerup Pedersen, CEO i Converzion, Arizona

- Mikkel Christoffersen, forretningschef i Odense Robotics - en del af Udvikling Fyn

10/6 2016
  • igus lancerer kompakt energikæde til skuffer og racks

    igus lancerer kompakt energikæde til skuffer og racks

    maskiner ›Producenten af motion plastics har til kabelføring i applikationer med en lav grad af bevægelse udviklet draw-e-chain. Med sin reducerede og mere velproportionerede størrelse kan energikæden spare brugerne 30 procent af omkostningerne
  • Odense Robotics StartUp fund kåret som en af de bedste

    Odense Robotics StartUp fund kåret som en af de bedste

    maskiner ›Fondens og dens inkubator ved Teknologisk Institut er på den britiske avis Financial Times' liste over Europas bedste startup hubs og accelerator programmer. Tilmed er den danske StartUp Fund den eneste, som udelukkende er dedikeret til robotteknologi
  • Ny løsning til overvågning af produktion og emballering i realtid

    Ny løsning til overvågning af produktion og emballering i realtid

    maskiner ›Virksomheden GEA lancerer på Anuga FoodTec messen en ny cloud-baseret webapplikation til fødevareforarbejdnings- og emballeringslinjer. Løsningen skal optimere produktion og ressourcer i fødevareindustrien
  • SOCO System leverer total pakkeløsning for genanvendt plastfilm

    SOCO System leverer total pakkeløsning for genanvendt plastfilm

    maskiner ›Den danske virksomhed har for tyske POLICYCLE bygget et fuldautomatisk pakke- og palleteringsanlæg til f.eks. plastiksække af genanvendt forbrugerplast. Se video:
  • Styr på kakaomassen

    Styr på kakaomassen

    maskiner ›Q-Interline har fået sin første ordre til måling af kakao, og dermed bevæger virksomheden sig ind i et nyt fødevaresegment indenfor konfekture
  • Absalon søger om at åbne robotuddannelse i Kalundborg

    Absalon søger om at åbne robotuddannelse i Kalundborg

    maskiner ›Professionshøjskolen har ansøgt om at åbne ny diplomingeniøruddannelse i robotteknologi og automation. Uddannelsen skal være med til at imødekomme industriens behov både i Kalundborg og i resten af landet
  • SICK lancerer den første touchscreen-betjente fotocelle

    SICK lancerer den første touchscreen-betjente fotocelle

    maskiner ›Sensor-specialisten lancerer den nye W10 i fire varianter, der egner sig særligt godt til fødevare- og farmaindustrien. De kan alle indstilles til enten forgrunds- eller baggrundsafblænding. Desuden kan brugeren vælge om sensoren skal havde fokus på hastighed eller præcision
  • Udvidelse giver plads til vækst indenfor specialmaskiner

    Udvidelse giver plads til vækst indenfor specialmaskiner

    maskiner ›Automations- og ingeniørvirksomheden Unimec, som bl.a. leverer specialmaskiner til pharma- og medicoindustrien er vokset ud af lokalerne. Derfor har virksomheden taget første spadestik til en ny montagehal, der udvider pladsen med en tredjedel