Nyt design sparer både penge og affald

Nyt design sparer både penge og affald

DS Smith har hjulpet Schneider Electric til en enklere og mere miljøvenlig pakkeløsning

Den globale virksomhed, Schneider Electric viser gerne sit store engageret i miljøet, og i at reducere CO2-udslip og vandforbruget. Derfor er affaldshåndtering også en af de højeste prioriteter i virksomheden, som udvikler produkter til el- og energibranchen verden over.

Da Schneider Electric henvendte sig til emballagevirksomheden DS Smith, var det for at samarbejde om udviklingen af en ny emballage, som – ud over at leve op til kravene om at beskytte de værdifulde elektronikkomponenter og rumme de nødvendige, tekniske informationer – også kunne mindske affaldsmængden og dermed miljøbelastningen.

Løsningen blev en ’to-i-ener’ hvor eksempelvis de instruktionsvejledninger på papir, som tidligere fulgte med, nu i stedet bliver trykt direkte på indersiden af kasserne.

Det betyder, at kunderne har fået mindre affald at skille sig af med, og at Schneider Electric har fået lavere pakkeomkostninger.

Lille forskel – stor betydning
De første tests af kasserne, viste, at kunderne tog meget godt imod dem, og virksomheden har derfor udbredt brugen af dem til flere produkter.

- Vores miljøarbejde afspejler det faktum, at vi udvikler tekniske tilslutninger og løsninger, som netop håndterer energi og processer på en sikker, effektiv og bæredygtig måde. Derfor passede DS Smiths løsning perfekt til os, og vi er meget tilfredse med den innovative emballage, de kom frem til, siger Miroslav Bilek, som er ansvarlig for pakkeløsninger i Schneider Electric.

I DS Smith glæder direktøren for det elektroniske markedssegment, Gustaf von Segebaden sig også over både samarbejdet og produktet:

- Det kan synes som en lille forandring af trykke indstruktioner på emballagen, i stedet for på et separat papir, mne det kan faktisk betyde store forskellige, når produktionen er så stor, som hos Schneider Electric, siger direktøren og tilføjer:

- Vi mener, der altid er basis for at optimere en emballage, enten for at skære ned på omkostningerne eller for at minimere produktets miljøpåvirkning. Med denne er vi lykkedes med begge dele, og det er et fantastisk resultat, siger Gustaf von Segebaden.

-lipe

28/3 2017