DS Smith introducerer fremtidens intelligente emballage

DS Smith introducerer fremtidens intelligente emballage

Papkassen fylder 150 år og i den anledning, introducerer DS Smiths innovationseksperter en plan for, hvordan fremtidens emballage kan udvikle sig i løbet af de næste 50 år. Selvhelende emballage fremstillet af organiske, programmerbare fibre kan blive den næste generation af emballageløsninger

Papkassen har udviklet sig markant de sidste 150 år, og hos DS Smith har innovation altid været i højsæde, når nye emballageløsninger udvikles.

I dag undersøger DS Smiths innovationseksperter en ny generation af emballage, der i løbet af de næste 50 år kan udvikle sig med bl.a. selvhelende funktioner.

Man mener nemlig, at et af fremtidens scenarier handler om intelligente emballage, der består af et vævet nervesystem med sensorer, der printes på emballagens flader. Teknologien forbinder fibrene i emballagen, så den selv er i stand til at konstatere skader og samtidig kommunikere det eksternt.

Emballagen skal endvidere kunne hele sig selv ved at udvikle en strækbar materialeoverflade som bliver mere kraftig, for at kunne dække en eventuel skade.

Dernæst overfører emballagen data til leveringsfirmaet og modtageren af pakken og fortæller, at leverancen bliver forsinket, da pakken heler sig selv undervejs. I tillæg heles emballagen efter åbning, så levetiden forlænges og papkassen kontinuerligt kan genbruges.

- AI-teknologi er i dag vidt udbredt – selvkørende biler er et godt eksempel. Emballage, der heler sig selv, så det konstant kan genbruges, er selvfølgelig et futuristisk koncept. I dag gør vi dog allerede brug af cirkulære principper til at minimere affald og genbruger de fibre, vi benytter i emballageproduktionen op til 25 gange. Det betyder, at en cirkulær økonomi, hvor materialer bliver genbrugt igen og igen, kan være tættere på, end vi tror, siger Wim Wouters, innovationsdirektør hos DS Smith.

Næste skridt for papkassen
Udover den selvhelende papkasse forventer innovationseksperter hos DS Smith også at se en udvikling inden for selvjusterende pakker og spray-on emballage.

- Jeg tror, at vi med tiden vil se intelligent emballage, der selv justerer sin størrelse, så den passer til indholdet, og udnytter materialet og størrelsen bedst muligt. Og med inspiration fra den unikke kjole, der fangede verdens opmærksomhed under Paris Fashion Week, vil vi helt sikkert se en tid, hvor spray-on emballage bliver virkeligt, siger Wim Wouters, innovationsdirektør hos DS Smith og fortsætter:

- Papkassen er i dag allerede udviklet i mange forskellige innovative versioner. Det er muligt at gøre dem vand- og fugttætte, antimikrobielle og at spore dem gennem hele deres rejse med printbar nanoteknologi.

- Selvhelende emballageløsninger findes ikke endnu, men vi er nødt til at se ind i fremtiden for nye innovative tiltag, der vil hjælpe os med at udnytte materialer så bæredygtigt som muligt.

- Vi ser gode muligheder i at samarbejde med partnere for at fremskynde den cirkulære økonomi, og vi vil rigtig gerne høre fra eksperter, der ønsker at tage med os på denne rejse.

-hawin

18/11 2022