BillerudKorsnäs vil satse mere på det amerikanske marked

BillerudKorsnäs vil satse mere på det amerikanske marked

Øgede investeringer, effektivitetsbesparelser og langsigtede partnerskaber er nogle af hovedpunkterne i den svenske emballageproducents nye strategi, som blev præsenteret i torsdags. Hovedmarkedet vil stadig være Europa, men nye muligheder skal udforskes

-BillerudKorsnäs har en fantastisk mulighed for optimal eksponering af trends, der understøtter en øget efterspørgsel på vores vedvarende højkvalitetsprodukter produceret af nyt fibermateriale. Vi har udviklet en strategisk retning for, hvordan man opnår en rentabel og bæredygtig salgsvækst i 2030, siger Christoph Michalski, President og CEO om den nye strategi.

Den fokuserer på attraktive markeder med gode vækstmuligheder og produktsegmenter, hvor virksomheden har en stærk konkurrenceevne.

Hovedpunkterne i strategien er:
Europa vil fortsat være hovedmarkedet, men nye forretningsmuligheder vil blive udforsket, specielt når det gælder markedet i Amerika.

For at maksimere de organiske vækstmuligheder vil høj produktionseffektivitet være afgørende. Derfor forventes de årlige investeringer i vedligeholdelse og udvikling af papirbrugene at nå op på 1,5-1,7 milliarder SEK i 2025.

Muligheder for at øge produktionskapaciteten på koncernens eksisterende faciliteter eller gennem opkøb vil blive vurderet.

Transformation til en professionel indkøbsorganisation for træprodukter er en integreret del af strategien med det mål at opbygge langsigtede partnerskaber for at sikre en konkurrencedygtig fiberforsyning.

Yderligere strukturelle besparelser under det nuværende omkostnings- og effektivitetsprogram anslås til 130 millioner SEK i 2022.

De økonomiske mål er stort set uændrede

Om BillerudKorsnäs
En af verdens førende leverandører af papirbaserede emballageløsninger, og har kunder i over 100 lande.
Virksomheden har otte produktionsanlæg i Sverige, Finland og Storbritanien, omkring 4500 medarbejdere i mere end 13 lande og en årlig omsætning på 24 milliarder svenske kroner.

-lipe

19/11 2021