Antalis udvider Arjowiggins Creative Papers digital sortiment

Antalis udvider Arjowiggins Creative Papers digital sortiment

I takt med de revolutionære og teknologiske fremskridt inden for den digitale printverden gennemgår Antalis digitale printportefølje sin egen revolution

Sortimentet vokser med mange digitalt tilpassede versioner af de populære Arjowiggins Creative Paper kvaliteter. Curious Collection, Conqueror, Rives, Keaykolour samt den farverige nyhed Pop’Set, som er kulørt designpapir.

De nye produkter, der alle er tilpasset de nyeste teknologier inden for HP Indigo og drytoner printere, gør det lettere at imødekomme efterspørgslen efter hurtige opgaver i små oplag med en høj udskriftskvalitet. Det udvidede sortiment indeholder knapt 170 forskellige kvaliteter og giver derfor designere og trykkerier mulighed for at udfolde de kreative ideer.

Kunderne får en bred vifte af overflader, farver og alle de nye digitale formater er tilpasset til drytoner og især HP Indigo printere. Kunderne drager ligeledes fordel af alle de nye digitale formater til dry- og HP indigo printere, som er tilgængelig til konkurrencedygtige priser ved selv de mindste oplag, uden unødigt spild, da papiret leveres i pakker fra 50 – 250 ark.

Afprøvet og testet i de nyeste digitale trykmaskiner

I forlængelse af den strategiske alliance mellem Arjowiggins Creative Papers og Mohawk Fine Papers Inc. fra USA, har papir producenten tilført Mohawk’s patenterede i-Tone teknologi på hele sit kreative papir sortiment, som nu markedsføres sideløbende med Mohawk’s flagskib Superfine i-Tone.

-Mohawks i-Tone teknologi er kendt for sin, neutrale fremtoning, fremragende trykkvalitet og utroligt hurtige tørretider som sikrer, at digitale trykmaskiner fungerer optimalt uden at gå på kompromis med papirkvaliteten, på en hvilken som helst digital trykmaskine .Et centralt element i vores d2b strategi er at give kunderne innovative produkter og services, der er tilpasset de nyeste digitale printteknologier, som giver mulighed for at udnytte potentialet i det voksende marked, siger Michael Thorvaldsson, Product Manager Digital i Antalis Skandinavien.

-Ved at udvide vores digitale papirsortiment med AWCP Digital giver vi designere og trykkerier mulighed for at lade deres kreativitet komme til live – hurtigt og omkostningseffektivt. Det anslås, at den digitale printindustri vil vokse fra 141 milliarder dollars i 2014 til 291 milliarder dollars i 20241 med udvikling inden for digitale printteknologier som den drivende faktor.

Men for at kunderne kan udnytte de mange nye muligheder som f.eks. personaliserede etiketter og emballage, crossmedia kommunikation osv. kræver det naturligvis, at papir og medier er tilgængelige på markedet. Papir industrien fortsætter med at udvikle og investere, for at sikre at alle får optimalt udbytte af udviklingen, konkluderer Michael Thorvaldsson.

-hawin

6/4 2017