Rent papir giver bæredygtig profil

Rent papir giver bæredygtig profil

Schur lancerer Pure Paper Bag i deres SchurStar-koncept. Emballagen af rent, ubleget papirmateriale gør det muligt for kunderne at understrege deres bæredygtige profil

Pure Paper Bag er den nyeste, stærke tilføjelse til Schurs udvalg af bæredygtige emballageformater til SchurStar Konceptet.

- Vores SchurStar Pure Paper Bag er nu klar til præsentation på markedet. Den er produceret af rent, ubleget og non-coated papirmateriale, der er en vedvarende ressource, og som er genanvendelig i et rent papirgenbrugssystem. Den specialudviklede råvare har en stærk fiberstruktur og høj modstandskraft over for gennemtrængning og iturivning.

- Det giver nogle fremragende mekaniske egenskaber, siger salgsdirektør hos Schur Star Systems, Ulrik Sthaalros, og kommer ind på, at der da også foreligger en patentansøgning på råvarestrukturen og produktionsteknologien fra Schur.

En maskinsvejsbar pose af rent papir

SchurStar Pure Paper Bag-emballagen har et bredt anvendelsesområde, både til non-food og food produkter. For sidstnævntes vedkommende dog kun til tørre fødevarer, som ikke kræver en emballage med barriereegenskaber.

Som Ulrik Sthaalros forklarer, er posen en oplagt løsning til økologiske produkter, fordi den giver en attraktiv profil på supermarkedshylden og med sit udseende effektivt kommunikerer bæredygtighed.  

- Som global emballageleverandør er vi bevidste om vores ansvar over for planeten, dens beboere og fremtiden – såvel som vores forpligtelse til at forsyne markedet med bæredygtige emballageløsninger. Vi overvåger aktivt udviklingen inden for råvarer og folieløsninger, og i samarbejde med udvalgte teknologipartnere og materialeleverandører udvikler vi løbende nye produkter. 

Stabil pakkeproces

Kernen i SchurStar Konceptet er SchurStar poserne. De leveres sammenhængende i en unik kæde, fordi denne konstruktion sikrer ensartet indføring i maskinen samt en stabil og ensartet pakkeproces.

- Gennem efterhånden mange år har adskillige kunder udfordret os på en løsning, som ikke blot kunne opfylde deres ønske om en pose af rent papir, men på lige så afgørende vis kunne emballere deres produkter effektivt og ensartet under SchurStar Konceptet. Med Pure Paper Bag har vi udviklet et produkt, som klarer disse opgaver, siger Ulrik Staahlros.

SchurStar Konceptet giver Maksimal fleksibilitet og eliminerer kompleksiteten i emballageprocesserne. Selve konceptet består af en SchurStar pakkemaskine og færdigkonfektionerede SchurStar poser, som altså er sammenhængende i en unik kæde. Denne konstruktion sikrer en ensartet, fleksibel og ubesværet pakkeproces.

Skift mellem fuldautomatisk, halvautomatisk eller manuel pakkeproces sker i løbet af få minutter, og skift mellem posestørrelser, posekonstruktioner og produkt finder sted lige så hurtigt.

-hawin

18/11 2020