Plus Pack vinder to Scanstar-priser 2017

Plus Pack vinder to Scanstar-priser 2017

Selection platten i særligt miljøvenligt plast og aluminiumsbakken Ready2Cook hædret af den samlede, skandinaviske emballagebranche

Plus Pack har modtaget to priser for årets bedste fødevareemballage i Norden. Priserne hedder Scanstar 2017 og regnes for at være branchens vigtigste.

Den fynske emballagevirksomhed hædres for to helt nye løsninger, som begge er lanceret i 2017.

Den ene er en ny teknologi til at præge i siden af de populære Ready2Cook® bakker i aluminium. Teknologien er udviklet i Odense.

Juryens begrundelse er, at løsningen er teknisk svær´ og at 'den giver fødevarebrands helt nye muligheder for at kommunikere.´

Den anden er et nyt, brugervenligt emballagedesign i en særlig miljøvenlig plast, som som fx kan anvendes til tapas, snacks og andre lette måltider. Designet er udviklet i Odense i tæt samarbejde med både forbrugere og kunder.

Juryens begrundelse er, at 'designet er flot”', materialet er behagelig at røre ved, ”øsningen er let at anvende' og at 'det er godt, at miljøbelastningen er minimeret på grund af valget af miljøvenlig plast.

 - Vi er rigtig stolte over at have vundet 2 Scanstar priser. Vi arbejder hver dag på at udvikle emballageløsninger, som både er brugervenlige og miljøvenlige, så derfor er vi ekstra glade for at blive anerkendt for dette, udtaler administrerende direktør Anders Top Haustrup.

Scanstar er en fælles nordisk emballagekonkurrence, som er blevet holdt hvert år siden 1969.
Konkurrencen arrangeres af SPA (Scandinavian Packaging Association), som er samarbejdsorganisation for emballagebranchen i Skandinavien.
Årets jury bestod af repræsentanter fra Toms Gruppen i Danmark, IKEA i Sverige, Jotun i Norge og Aalto Universitetet i Finland samt direktøren for den Finske Emballageforening.Foreningen er også vært ved selve prisuddelingen, som afholdes onsdag d. 29. november 2017 i Lahti, Finland.

Sidste gang Plus Pack vandt en Scanstar var i 2011.

-lipe

 

21/8 2017