Papkrus giver lukningen en på låget
Designet på Lidloc-papkruset forener krus og låg i et stykke.

Papkrus giver lukningen en på låget

Metsä Board lancerer Lidloc, et papkrus med et design der forener krus og låg i ét stykke

Metsä Board, der er en del af Metsä Group, præsenterede et nyt papkrus på Packaging Innovations Exhibition i Birmingham i starten af marts.

Det patenterede design af Lidloc er baseret på et forhøjet standardkrus, der bliver foldet og låst og dermed får et integreret låg. Den innovative løsning reducerer behovet for et separat plastlåg, og Metsä Board spår, at papkruset vil ændre måden, hvorpå man producerer, anvender og genbruger papkrus.

Cyril Drouet, direktør for Design & Innovation hos Metsä Board, præsenterede Lidloc konceptet på messen i Birmingham. Han forklarer fordelene ved det innovative design:

- Vi har designet Lidloc som en konstruktion i ét stykke, hvilket eliminerer behovet for et separat plastlåg. Ved hjælp af et sikkert ’lås-lock’-design er kruset let at folde.

Det integrerede låg er tæt og forbedrer mulighederne for at brande kundernes varemærker, fordi tryk kan udføres på en gang på hele emnet. Det integrerede låg er endvidere udformet, så forbrugeren kan nyde varme såvel som kolde drikke og også kan drikke med sugerør.

Metsä Board ser Lidloc som et eksempel på, hvordan man hjælper kunderne med at styrke deres brands ved at levere bæredygtige og innovative emballageløsninger. Alt pap fra Metsä Board er fremstillet af genanvendeligt råmateriale, og af nye fibre af kendt oprindelse.

-hawin



 

14/3 2017