Nemme måltider til ekspeditioner, trekking og feltrationer

Nemme måltider til ekspeditioner, trekking og feltrationer

Ekspeditionsmåltider er vigtige i bl.a. vandrerens oppakning, og med konceptet fra SchurStar har virksomheden Outmeals strømlinet sit pakkeflow og reduceret bemandingen

Oppakningen til vandring og andre outdoor-aktiviteter stiller særlige krav: Maden skal give ekstra tilskud af kalorier, vitaminer og mineraler. Den skal være velsmagende, da det er vigtigt at spise tilstrækkeligt for at opretholde energien, undgå udmattelse, forfrysninger og hypotermi. Og med lækre energibarer, tilbehør som bestik og servietter, foruden personlige plejeartikler som tandtråd indeholder oppakningen også bekvemmeligheder, som er velkomne, når man er langt væk hjemmefra.

Svenske Outmeals har været på markedet siden 2014 som leverandør af måltider, der er nemme at tilberede og nyde på farten. Måltiderne er enten klar til opvarmning eller frysetørrede, og udvalget omfatter også vegetariske, laktose- og glutenfri samt halal-måltider.

Outmeals producerer ikke selv, men koncentrerer sig om at afsøge markedet for de bedst mulige produkter til rationerne. Og da virksomheden leverer til både forbrugere, virksomheder, samt ikke-statslige og statslige organisationer som brandvæsen, politi og militærenheder, er produktsortimentet ekstremt bredt. Og med stigende efterspørgsel fulgte kapacitetsproblemer og behov for en mere systematisk tilgang til pakkeflowet.

Pakkefejl er irriterende, problematiske eller endda kritiske
Pelle Höckerbo, CEO i Outmeals, siger:

-Vi så straks de mange muligheder, som Schur®Star konceptet kunne give os. Hver enkelt af vores mange forskellige pakkeopgaver kræver en individuel arbejdsgang. Det kan være kompliceret at pakke mange forskellige varer sammen i én enhed. Og pakkefejl er irriterende eller problematiske; men de kan også være kritiske, hvis rationen ikke indeholder det forventede.

Han fortsætter:

-Med Schur®Star Konceptet har vi kunnet strømline vores pakkeflow og reducere bemandingen. Vores pakkemaskine har en fleksibel fyldelinje med op til 10 fyldestationer, så vi kan fylde hver vare eller varegruppe fra sin egen fyldestation. I maskinen åbnes de færdiglavede poser i deres fulde bredde. Det betyder, at pakkeoperatøren har begge hænder frie og kan placere indholdet præcist i posen. Og vi kan bemande antallet af fyldestationer individuelt, så det matcher antallet af emner til det specifikke job Med denne systematisering undgår vi fejl, forstyrrelse af flowet og produktionsstop. Vores fleksibilitet er unik.

Pakkeprocessen er enkel, fleksibel og stabil
Outmeals pakker rationerne i færdiglavede poser med praktisk bærehåndtag og lynlås. Før pakning påfører en etiketapplikator identifikation og en printer tilføjer pakke- og sporingsdata. Efter pakning og før forsegling reducerer en luftudsugningsenhed pakkens volumen, så den fylder mindst muligt i yderkartonen. Skift til ny pakkeopgave sker nemt og uden brug af værktøj. Pakkehastigheden tilpasses lige så nemt opgavens omfang eller kompleksitet, og til nogle opgaver kan pakning ske fuldautomatisk.

Om Schur
Schur er et internationalt team af 14 selskaber, som tilbyder emballage, pakkemaskiner, pakkesystemer og know-how. Schur beskæftiger ca. 900 ansatte i Danmark, Tyskland, Sverige, Australien og USA. Schur®Star Systems, som er en division i Schur Gruppen, opererer fra produktionsheder i Flensborg (Tyskland), Carlsbad (CA, USA) og Melbourne (VIC, Australien), og tilbyder markedet skræddersyede emballageløsninger baseret på hele Schur Gruppens know-how og mere end 175 års erfaring inden for emballage.

-lipe

2/2 2023