Metsä Board opfører ekspertcenter for emballage

Metsä Board opfører ekspertcenter for emballage

Centret i Äänekoski i Finland vil kombinere design og forskning i udviklingen af fremtidens papir- og emballageløsninger

-Det nye 'Excellence Center' vil muliggøre en bred vifte af samarbejde, især inden for design af holistisk emballage i hele værdikæden. Vi vil være kunne arrangere innovationsdage og workshops i emballagedesign sammen med vores kunder og partnere for at demonstrere det fulde potentiale i vores letvægts-fibermateriale, siger Sari Pajari, som er senior vicepræsident i Sales and Marketing i Metsä Board.

Centret bliver placeret i et bioøkonomisk økosystem, som er unikt i verden. Området bliver delt af flere virksomheder, bl.a. Metsä Gruppens næste generations bioproduktmølle, Pro Nemus Besøgscenter, og et demonstrationsanlæg til Metsä Spring og den japanske virksomhed, Itochu Corporation, der vil starte produktion af tekstilfibre ved udgangen af i år.

Ekspertcentret vil omfatte kontorer, et laboratorium, forskningsfaciliteter, et emballagedesignstudio med moderne teknologi og kundens feedbackcenter. Byggeriet går i gang her i sommer, og skal efter planen være i funktion til næste år.

Finske Metsä Board udvikler og producerer pap, karton og papir af fibermaterialer til bl.a. fødevareemballage.

Virksomheden har mere end  2500 medarbejdere på otte forskellige produktionsenheder, og solgte i 2018 for over 13,5 milliarder danske kroner.

-lipe

12/6 2019