Lurpak i miniformat på Scanpack

Lurpak i miniformat på Scanpack

Schur præsenterer Arla Foods små smørblokke i ny emballage til de danske forbrugere på emballagemessen i Gøteborg i oktober

Schur og Arla har i en årrække samarbejdet om salget af  Lurpak smør på frost i små portioner til Mellemøsten. Og nu kan de små pakker også købes i Danmark i frisk udgave på køl

Produktet har været på markedet i en årrække og er nu introduceret i en opdateret æske.

Minipakkerne er udviklet ud fra devisen om, at intet er så godt som Lurpak smør og endnu bedre, når smørret er frisk.

Den nye 6x50g æske til Mellemøsten er yderligere suppleret med en 4x50g løsning som sælges i Danmark.
Med den nye emballageløsning, hvor smørret er pakket i små miniblokke á 50 g får forbrugeren nu mulighed for at åbne en pakke frisk smør oftere.

Emballagen til miniblokkene er udviklet hos Schur Pack Denmark, produceret hos Schur Pack Germany og pakket hos kunden på en maskine fremstillet hos Schur Technology. Så det er et godt eksempel på en af Schurs totalløsninger

Sølvfarvet æske understreger friskhed
De fire eller seks miniblokke er pakket i en iøjnefaldende kartonemballage, hvor de enkelte smørpakker ses tydeligt gennem ruden, som i øvrigt giver produktet et eksklusivt udtrykt.
Lurpak er nu pakket i en endnu mere karakteristisk sølvfarvet æske end tidligere, som skal understrege smørrets friskhed og Lurpak gode smag.
Emballagen er let at åbnefronten ved hjælp af en \'trappeperforering\'.

Rent designmæssigt matcher kartonemballagen folien på smørpakkerne. Kartonen er forsynet med en specialvariant af coldfoil.
Rudematerialet er Melinex, som ikke dugger, når produktet er på køl. Ruden er klæbet på tre sider.
Emballagen er en endload konstruktion, som pakkes på en Schur Avant 40 med specialbygget indløb og produkthåndtering.

Miniblokkene grupperes for en 4x50g i mønster 2 + 2 og stables, tilsvarende for en 6x50g i 2+2+2. Derefter skubbes produktgruppen ind i den klargjorte karton. Fuldautomatisk pakning, som teoretisk ville kunne håndtere 160
smørpakker pr. minut (40 kartoner pr. minut).

Besøg Schur på Stand C01:44 på Scanpack fra den 23.- 26. oktober

-lipe

23/8 2018