Henkel afholder seminar om fødevaresikkerhed
Henkel ekperterne Dr. Monika Tönnießen og Ralf Eberhardt.

Henkel afholder seminar om fødevaresikkerhed

Den store tyske producent af klæbemidler til emballagebranchen Henkel afholder den 7. november et online seminar med overskriften "Fødevarekontaktmaterialer: Hotmeltklæbemidler"

FØDEVARER Sikkerhed omkring fødevareemballage er et spørgsmål, som Henkel, verdens største klæbestofproducent, naturligvis er meget engageret i.

På Henkels vidensplatform Food Safe Packaging Portal Europe vil Henkel afholde et online seminar, også kaldet webinar, om "Fødevarekontaktmaterialer: Hotmeltklæbemidler" den 7. november kl. 10.00 til 10.45.

Der er mange forskellige emballager, der kommer i direkte berøring med fødevarer, og derfor er det interessant at se på, hvilken indflydelse emballageklæbestoffer har på disse.

I dette interaktive webinar vil Dr. Monika Tönnießen og Ralf Eberhardt tale om de migrerende stoffer i hotmelts, de rigtige formularer til Henkels limløsninger og anvendelsen af mineralolier.

Deltagerne vil være i stand til at stille deres spørgsmål live og online til Henkels oplægsholdere, mens webinaret er i gang. Interesserede kan registrere sig på www.henkel.com/foodsafety. Når man er registreret, vil man få adgang til et såkaldt Premium Area, der byder på yderligere webinars, notater, en omfattende ordliste og videoer, der dækker en lamg række centrale spørgsmål.

- jk


25/10 2013