Fra dyremad til emballage, kosttilskud mm

Fra dyremad til emballage, kosttilskud mm

Svenske forskere forædler skaller fra korn så de kan bruges til mange andre formål. 10 millioner støttekroner fra den svenske stat og samarbejde med bl.a. danske Novozymes skal videreudvikle projektet.

Miljøvenlig emballage til bøfferne, tilsætningsstof som øger fiberindholdet i forskellige fødevarer eller nyt materiale til medicinkapsler.

Mulighederne er mange når det gælder anvendelsen af hvedeklid – det vil sige den ydre, hårde skal af kornene.

De to forskere, Andrea Ruthes og Francisco Vilaplana har på det tekniske universitet i Stockholm udviklet en metode til at forædle skallerne, så de kan anvendes til meget andet end det dyrefoder, de oftest ender i.

Hvedeklid indgår også allerede nu i menneskeføde, hvor fiberindholdet skal være højt, men kun i begrænsede mængder, da produktet er svært for menneskekroppen at fordøje.

Derfor bliver størstedelen af biproduktet fra kornproduktenen brugt som basis i forskellige former for dyrefoder.

Vand erstatter kemiske opløsningsmidler
Alene i Sverige bliver der hvert år dyrket tre millioner tons hvedemel, hvoraf 10 procent er klid. Det betyder, at der er 300.000 tons hvedeklid som årligt biprodukt, der med den rette forarbejdning kan anvendes til andre produkter.

Forskerne har brugt vand og enzymer til – under højt tryk og varmepåvirkning – at ekstrahere – dvs. udtrække – sukkerarten polysackarider fra skallerne. Selve metoden med at bruge vand som opløsningsmiddel er banebrydende, da industrien som regel bruger kemikalier til lignende processer.  

- Mere bæredygtigt kan det ikke være. Og de biomolekyler, vi ekstraherer, har i øvrigt antioxidante egenskaber, fortæller Francisco Vilaplana, og nævner nogle af de produkter, der kan komme ud af forskningen:

- Materialer af polysackarider kan bruges som syrebarriere i direkte kontakt med madvarer, så kan kan eksempelvis emballere kød med film produceret af materialet, og dermed droppe den plastik, der bliver brugt i dag.

10 millioner i støtte til forskningen
De udvundne stoffer har desuden en positiv indvirkning på de nyttige bakterier, der findes i fiberrige fødemidler, så produktet også bruges som tilsætningsstof, som øger sundheden i forskellige madvarer.

Forskerne arbejder nu videre med at udvikle teknikken, sammen med bl.a. den danske enzymvirksomhed, Novozymes. Og det svenske statslige forskningsråd, Formas har netop bevilget 10 millioner kroner i støtte til projektet.

-lipe

 

 

12/4 2017