Forgyldte tomater i New York

Forgyldte tomater i New York

Italienske Mutti vandt, med en særudgave af sine emballagedesigns, førsteprisen, da de prestigefyldte emballagepriser Pentawards forleden blev uddelt på Guggenheimmuseet. Kina og Japan markerede sig også fornemt på fødevareemballage

Af Lisbeth Petersen

Det var 12. gang Pentawards samlede næsten 300 emballagedesignere fra hele verden for at hylde kreativiteten og udviklingen i branchen.

Og italienske Auge Design, som står bag særudgaven af dåser, flasker og æsker til producenten af en række tomatbaserede produkter, Mutti, løb med aftenens fineste pris; den såkaldte diamantvinder for showets bedste design.

 

I kategorien ‘Bedste drikkevare emballage’, hvor konkurrencen var noget større, vandt den kinesiske spiritusflaske Guouci Wudo, designet af bureauet Schenzhen Linguyn Creative Packaging Design. Den specielle hvide spiritus er fremstillet af fem kinesiske, medicinske urter i Henan Provinsen, og den blå glasflaske med det flade låg afspejler typiske asiatiske udtryk.

 

Og fjernøsten kom også på kortet ved kåringen af prisen for bedste fødevareemballage.

Det japanske risproducentfirma Shirokuma no Okome og mærkevarevirksomheden Polar Bear ville have skabt en naturlig bro i samarbejdsudtrykket, og resultatet kom fra det japanske bureau Fram Inc: Isbjørneillustrationer i forskellige, glade varianter pryder nu rispakkerne fra Japan.

   

Ialt var der i første omgang tilmeldt 2318 emballager fra 62 lande på fem kontinenter, og det er en stigning på 15 procent i forhold til tidligere års bejlere til Pentawards. Den internationale jury uddelte ialt over 200 priser ved gallafesten, som næste år bliver afholdt i London.

12/9 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Olitec

    Olitec

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.