Europas største emballage konference til Helsingborg

Europas største emballage konference til Helsingborg

Den 22. og 23. oktober i år arrangeres den største emballagekonference, Top Packaging Summit by Packbridge, i Helsingborg

KONFERENCE Bag konferencen, der er vokset til en rekordstor størrelse på meget kort tid, står den svenske emballagesammenslutning Packbridge, som blev dannet i 2010. Packbridge er et netværk af 230 medlemsvirksomheder i hele værdikæden, mange af dem internationalt.

Top Packaging Summit vil i år have fokus på innovation, markedsføring samt madspild. Top Packaging Summit blev første gang afholdt i Malmø og har efterfølgende to år i træk været afholdt i Lund.

Emballageindustrien beskæftiger over 19.000 mennesker alene i Sverige og har en omsætning på 70 milliarder SKR. Globalt set var omsætningen i branchen på omkring 500 milliarder dollar, hvilket gør den til en af de største industrier i verden.

-jk


7/2 2014