Emballagegruppen fremviser unikke produkter på Scanpack

Emballagegruppen fremviser unikke produkter på Scanpack

Emballagegruppen A/S er totalleverandør af emballager og fremviser på Scan Pack messen i Göteborg et bredt udvalg af kartonemballager, folier og etiketter

Emballagegruppen A/S er en af de mest alsidige emballagevirksomheder i Nordeuropa. Den består af en afdeling, der producerer kartonemballager, samt Dan Labels der er virksomhedens etiket- og folieafdeling.

Virksomheden er beliggende på to adresser i Vejle. Emballagegruppen investerede i 2013 i en effektiv og innovativ maskinpark, med Nordeuropas eneste cold foil anlæg til produktion af Premium emballage. I 2015 investerede Dan Labels i en folie trykmaskine til små og mellemstore oplag.

At tænke i nye baner og at værre innovativ er en del af virksomhedens DNA. Virksomheden har inhouse udviklingsafdeling med flere grafikere og emballagekonstruktører. De arbejder hver dag med at udvikle nye og konstruktive emballageløsninger og designs, som kan bidrage til, at kunderne får mulighed for at komme med nye og kreative designs og en anderledes indpakning til deres produkter.

Virksomheden ønsker at være total leverandører inden for emballageindustrien, og kan tilbyde sine kunder et meget bredt produktprogram, og er leveringsdygtige i kartonnage, etiketter og fleksible folier til fødevareindustrien.

Miljøvenlige kartonbakker til fødevareindustrien

Emballagegruppen producerer, som noget helt unikt, miljøvenlige kartonbakker til fødevarer.  

Bakkerne er et godt alternativ til f.eks. plast- og alubakker i virksomheder, der ønsker en miljøbevidst fødevareemballage samt en grøn profilering. Kartonbakkerne består af ca. 90 % træfibre, der er en fornybar ressource, og kartonen kan desuden genbruges og er let nedbrydelig.

Bakkerne har de samme egenskaber som bakker af plast og aluminium. Man kan bl.a. trykke på dem, producere i dem, spise direkte af dem, og de kan fryses ned til  minus 40 grader Celcius og gå i mikroovn og konventionel ovn op til 220 grader Celcius.

Foliemaskine med lavere opstartsomkostninger

Dan Labels producerer og leverer trykte folier til emballering af fødevarer. Virksomhedens folietrykmaskine, har mange fordele. Folie trykmaskinen har lavere startomkostninger, og den kører korte serier og flere jobs og varianter til en lav pris. Dette er blandt andet en oplagt mulighed til kampagne- og sæsonvarer.

Det er også en oplagt måde, hvis man ønsker at videreudvikle løsninger, eller at afprøve nye idéer, da det ikke har store omkostninger at producere en ny og mindre serie på folie trykmaskinen.

I forbindelse med produktion af folier til direkte fødevarekontakt, foretages der løbende dokumenterbare migrationstests af foliesammensætningen, for at sikre menneskers sundhed, fødevarens sammensætning, smag og lugt.

-hawin

Besøg Emballagegruppen på stand F00:09.

21/8 2018